Ja, følelser kan sagtens sidde i en bøfsandwich

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Med udsigten til at Havnens Perle bliver presset ud af sin nuværende placering på det, der engang hed Nordhavnen, mister området det eneste, det i virkeligheden har brug for: Liv mellem husene.

”Perlen” åbnede som souvenir- og iskiosk i 1962 og har siden udviklet sig til et legendarisk sted i byen og for mange af dens indbyggere. Mens pizza- og kebabbølgen skyllede ind over os, holdt Havnens Perle fast i det klassiske køkken, der udspringer af pølsevarmere, frituregryder, bløde løg og rækker af Cocio på køl.

Her møder man folk, der tydeligvis kender menukortet til bunds. Her er ellers foragtparate medlemmer af den kreative klasse, gastro-hellige, forretningsfolk, børn, kedeldragter – ja selv byrådspolitikere er spottet der.

Uanset om man er til pølser og – ikke mindst – stedets kendte bøfsandwich eller ej, så er det godt at vide, at Havnens Perle ligger der på kanten af betonen og glasset på Aarhus Ø. Det er der noget trygt over.

Men fremtiden er særdeles usikker. For i iveren efter at ”udvikle” og fortætte Aarhus Ø for dermed hente penge hjem, har Aarhus Kommune ikke kunnet finde plads til en grillbar på det ellers store område, der nu kaldes ”Indre Aarhus Ø”. Havnens Perles lejekontrakt udløber i slutningen af 2021, og ejeren har ikke fået løfter fra Aarhus Kommune om en forlængelse. Der er heller ikke meget, der tyder på, at det vil ske.

I takt med at denne del af Aarhus Havn har udviklet sig fra industri- til boligområde, har Havnens Perle været garant for genkendelighed og hverdagsliv. Noget som er svært at skabe med selv de mest spektakulære etagebyggerier. For den slags kræver mennesker, og mennesker drages ikke af beton og forblæste gader, men af andre mennesker, oplevelser og – indrømmet – duften af ”Perlegryde” til 89 kr.

Restauratøren, der er tredje generation i ”Pearl Harbour”, er selv kommet med forslag til, hvor grillbaren kunne ligge i umiddelbar nærhed af den nuværende placering. Stedet er afhængig af forbipasserende og kan derfor ikke blot pakkes væk i et hjørne. Ejeren er blevet opfordret til at finde sammen med en storinvestor, men selv om det skulle lykkedes, er det svært at forestille sig Havnens Perle pakket ind i et fleretagers ejendomsprojekt uden parkering på overfladen.

Havnens Perle vinder næppe arkitekturkonkurrencer og er ikke på samme måde et af de utallige såkaldte vartegn for byen, der opføres i disse år. Havnens Perle som fænomen er derimod et symbol for mange aarhusianere. Erindringer er ofte knyttet til dufte, lyde og ikke mindst fysiske steder. I en by i udvikling, kan der være mange grunde til at gribe ind og lave om på fysikken, men man bør være meget bevidst om, hvilke følelser der er i spil, hvor irrationelle de end kan forekomme i det store perspektiv.

Det kan godt være, at steder som Havnens Perle ikke falder i den ”gode smag”. Men hvor ville det være klædeligt, hvis man midt i alt det nye og strømlinede stadig kunne finde plads til noget af det oprindelige, sjælen og – ja, undskyld udtrykket – det ”folkelige” i Aarhus.

Hvis den nuværende placering på Dagmar Petersens Gade er udelukket, vil en flytning til den oprindelige placering ved Nørreport-krydset være ideel.

I det omfang man kan tale om arkitektur i relation til Havnens Perle, skal den naturligvis gentænkes, som det med held er sket for pølsevognen på Banegårdspladsen. Diner-oplevelsen kunne sikkert genskabes i smukkere omgivelser uden en gammel amerikanerbil på taget.

Med en fremskudt, synlig og attraktiv placering ville Havnens Perle være et både visuelt og kulturelt bindeled mellem ”det nye” og ”det gamle” Aarhus. De nødvendige 1.400 kvm bør kunne findes.