Danmark overtræder handicapkonvention

Danmark tiltrådte for fem år siden FN’s Handicapkonvention. Det går imidlertid ikke ret godt med at overholde den.

Artiklens øverste billede
Hvorfor må handicappede ikke betale deres kommunalt ansatte ledsagere for at tage med til f.eks. Sølund Musik Festival, når FN’s Handicapkonvention fastslår, at handicappede har ret til at styre egne økonomiske forhold? Arkivfoto: Casper Dalhoff

23/8 i år var det nøjagtig fem år siden, at Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention, således at mennesker med handicap bedst muligt kan blive ligestillet med raske mennesker – bl.a. i forhold til deltagelse af kulturlivet, uddannelse og valg af egen bopæl.

Hvordan er det så gået for Danmarks kommuner, regioner og stat i forhold til at overholde FN’s Handicapkonvention i de fem år, der er gået? Ikke særligt godt efter min mening. Desværre har vi set flere eksempler på, at der er sket overtrædelse af den ovennævnte konvention.

Det første eksempel, som jeg vil fremhæve, er fra min egen kommune, Aarhus. Statsforvaltningen har nemlig to gange givet en næse til Aarhus Kommune for ikke at have givet Jonas Conway-Blake (33 år) og andre unge voksne mennesker med autisme mulighed for at bo i deres egen bolig, men i stedet ladet dem bo hjemme hos deres forældre. Og som der bl.a. stod i Århus Stiftstidende 9/7 2012:

»Statsforvaltningen konkluderer klokkeklart, at kommunen fejltolker loven. Borgerne skal højst tolerere en kort ventetid, hvis kommunen f.eks. er ved at bygge nye boliger. Men tre autister har i Aarhus ventet fem-seks år på egen bolig, to i fire år og en person i under et år. Og det er alt, alt for længe og dermed ulovligt, fremgår det af Statsforvaltningens afgørelse.«

Handicap i folkeskolen

Det næste eksempel er et ømtåligt emne, nemlig inklusion af børn med handicap i de almindelige folkeskoleklasser. I konventionen under art. 24 står der:

»Personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor; at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, samt at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse.«

I konventionsteksten står der, at personer med handicap ”har adgang” til en inkluderende undervisning – ikke ”skal have adgang”. Efter min vurdering er der stor forskel på ”har adgang” og ”skal have adgang”. Og så glemmer politikerne også de næste, vigtige sætninger, nemlig at børn med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem. Lærerne har via diverse medier givet udtryk for, at de ikke har kompetencer til at hjælpe de børn med handicap, som skal inkluderes i de almindelige folkeskoleklasser. Så efter min mening har politikerne læst forkert og glemt en del af FN’s Handicapkonventions art. 24.

Tredje og sidste eksempel er, hvordan mennesker med handicap bliver forhindret i at deltage i kulturaktiviteter, fordi kommunernes forening, KL, og Socialministeriet sammen med Landsforeningen Lev har sagt, at mennesker med handicap, som brug for ledsagere, ikke må tage (købe) deres egne ledsagere med, hvis ledsagerne er kommunalt ansatte, fordi det er kommunerne, der skal betale for ledsagerordningen.

Egne økonomiske forhold

Men hvad er det, der bl.a. står i art. 12 i FN’s Handicapkonvention? Jo, personer med handicap har lige ret til at styre deres egne økonomiske forhold. Så forstår jeg ikke, hvorfor mennesker med handicap, som har kommunale ledsagere, ikke må tage (købe) deres egne ledsagere med til f.eks. biografture, Sølund Musik Festival eller andre kulturelle aktiviteter, men bliver nødt til at købe sig til en totalt ukendt ledsager.

Det er bare nogle af de eksempler, hvor jeg mener, at Danmark overtræder FN’s Handicapkonvention. Og derfor glæder det mig, at Danmark skal eksamineres af FN’s Handicapkomité til september, for der er nok at tage fat på i forhold til, hvordan de danske myndigheder behandler deres handicappede borgere.

Det glæder mig også, at der er et politisk flertal for, at Danmark underskriver tillægsprotokollen i den nærmeste fremtid, således at man kan klage til Handicapkomitéen som sidste instans efter at have klaget indenlands.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.