Lad os få rettet op på dagpengereformen

Der er ingen grænser for graden af ydmygelse, ledige skal udsættes for.

Artiklens øverste billede
Dagpengereformen ser ud til at ramme op til 60.000 mennesker inden udgangen af 2015. Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Som indledning vil jeg huske alle på, at kilder i Venstre den 25. maj 2010 indrømmede, at dagpengereformen var en ”tak for sidst” til fagbevægelsen. Det må være den grimmeste politiske undskyldning for en reform, der ser ud til at ramme op mod 60.000 mennesker inden udgangen af 2015.

Endnu en gang vågner jeg til en grim meddelelse i Radioavisen om, at alene i juli måned er yderligere 10.000 mennesker faldet ud af dagpengesystemet. Ikke nok med at de har mistet deres dagpengeret, de er sandelig også gjort usynlige i arbejdsløshedsstatistikkerne. De er dermed landet på enten kontanthjælp eller i gensidig forsørgelse. Sagt på en anden måde: på det nederste trin i den sociale pyramide.

Hovedparten af disse mennesker har igennem et langt arbejdsliv forsørget sig selv, skabt en familie, betalt skat og ikke mindst betalt a-kasse-kontingent.

De har altså været så fornuftige, at de gennem 20, 30, måske 40 år på arbejdsmarkedet, ud over skat, moms m.m. har indbetalt deres bidrag til det fælles forsikringssystem, der hedder arbejdsløshedskassen.

Jeg har endnu til gode at se regnestykket!

Regnestykket, der skal overbevise mig om, at det er billigere at forsørge mennesker på et rent skattefinansieret kontanthjælpssystem end i et velfungerende a-kassesystem, hvor medlemmerne indbetaler kontingent (også når de er ledige).

Jeg mangler en forklaring

Jeg har endnu til gode at få en forklaring på det fornuftige i at rense ledighedsstatistikkerne for ledige, hvis eneste brøde er, at de er faldet ud af dagpengesystemet. Hvem kan have gavn af misvisende tal om ledighedens reelle størrelse?

Jeg mangler ligeledes en forklaring på, hvad det positive element eller hvad incitamentet er for at forarme de 35.000 mennesker, der til dato har mærket konsekvensen af dagpengereformen.

Disse mennesker oplevede, at VK-regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti i et ideologisk felttog mod fagbevægelsen reducerede værdien af deres ”forsikring” fra fire til to års dagpengeret og dertil øgede genoptjeningskravet med 100 pct. uden reduktion i prisen. De skulle kort sagt betale det samme for noget, der med et slag kun var det halve værd.

Århundredets værste krise

Alt dette sker i århundredets værste økonomiske krise, hvor man må forvente, at landets kloge hoveder kunne regne ud, at der ville komme en væsentlig stigning i antallet af ledige.

Det sker også samtidig med, at der politisk skabes en overophedet debat om velfærden i Danmark, hvor det bliver almindeligt, at man i dagspressen kan se arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere hængt ud som dovne, nassere eller decideret snydere.

Der er ingen grænser for graden af ydmygelser, som gruppen af ganske almindelige mennesker, der blot har været så uheldige at miste deres job, skal udsættes for i denne periode.

Jeg gentager: »DET FORVENTES, AT OP MOD 60.000 MENNESKER MISTER DERES DAGPENGERET INDEN UDGANGEN AF 2015.«

Lad os nu få rettet op på dét, der skulle være en ”tak for sidst” til fagbevægelsen, men som har vist sig at være en svinestreg, der skabte skæbner i stedet for medborgere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.