Møller kan indpasses i naturen

Jeg kan slet ikke genkende mine holdninger til vindmøller og naturværdier i Karl-Heinz Osbahr’s udlægning i JP Aarhus 14/8. Regeringen har sat fart på den grønne omstilling, så vi frem mod 2050 erstatter kul, olie og gas med vindmøller og andre vedvarende energikilder. Hvis vi ikke globalt får bremset væksten i CO2-udledningen, vil det netop ødelægge den natur, som Osbahr gerne vil beskytte.

Vindkraft får en større rolle i fremtidens grønne elsystem, for vindmøller på land og på havet er blandt de billigste og mest effektive måder at producere grøn strøm på.

Det betyder ikke, at vi skal give »pokker i naturværdier.« Men vi skal acceptere, at vindmøller ligesom vores veje, bygninger og industrianlæg påvirker naturværdierne. Vi stopper jo heller ikke med at bygge veje, men vi forsøger at indpasse dem i naturen, så de negative effekter bliver så små som muligt.

På land har kommunerne ansvaret for at godkende områder, hvor der kan opføres landvindmøller, så de skæmmer naturen mindst muligt og overholder afstandskrav til naboer, og på havet indgår hensynet til natur og mennesker som vigtige parametre, når det besluttes, hvor der skal etableres havvindmølleparker. I den aktuelle sag fra Mejlflak, som Osbahr omtaler, er der endnu ikke givet grønt lys for projektet. Her skal Energistyrelsen senere tage stilling til, hvilke tiltag der er nødvendige, for at havmøllerne vil kunne opføres uden skader for dyrebestand, natur og mennesker.

Jeg er overbevist om, at det i mange tilfælde vil være muligt at finde fornuftige lokale løsninger, så der kan opføres vindmøller, uden at det sker på bekostning af naturværdier og miljø. Og Karl-Heinz Osbahr skal være opmærksom på, at hvis vi opgiver den grønne omstilling, er det naturen, der bliver taberen.