Djursland – Danmarks kommende EU-vækstcenter

Fremtidens containertrafik vil gøre Djurslands naturhavn ved Glatved til EU’s bedst beliggende mega-havn.

Artiklens øverste billede
Fremtidens containerskibe kan ikke lægge til, hverken i Aarhus eller Grenaa, men derimod ved en ny havn ved Glatved. PR-foto

Økonomisk vækst giver velfærd samt mulighed for skattelettelser, der igen forstærker væksten. Vækstmuligheder inden for transport, beskæftigelse og viden findes på Djursland.

Hvilke EU-kandidater vil udnytte denne mulighed?

Fremtidens containertrafik vil gøre Djurslands naturhavn ved Glatved til EU’s bedst beliggende mega-havn. Samme sted kan et thoriumbaseret kernekraftværk fremstille billig el med øget beskæftigelse til følge.

Endelig kan hele Jylland producere 22-årige ingeniører ved at indføre nordamerikanske talentudviklende highskoler fra 7. klasse til at erstatte folkeskolens tyskinspirerede drengeundertrykkende tvangsklasser.

I Østjylland kan Grenaa og Aarhus modtage containerskibe med op til 11 og 14 meters dybgang. Men Mærsks 3E-skibe har næsten 15 meters dybgang.

Og fremtidens containertrafik, hvor en fordobling på Vesteuropa forventes at modsvare en tredobling på Østeuropa, vil sikkert kræve skibe med Suezmax-dybden på 20 meter, som kun kan modtages i Rotterdam og Bremerhaven. Eller ved Glatved, der som den eneste af de tre mega-havne muliggør sø-til-sø-omladning til mindre skibe til Østeuropa i overensstemmelse med EU’s ”From Road to Sea”-målsætning.

En offshore megahavn ved Glatved er billig at anlægge og koster omtrent det samme som den påtænkte tunnel til Aarhus Havn.

Traditionelle kernekraftværker fremstiller el ved at spalte uran-kerner. Især Indien er langt fremme med den næste generation kernekraft, som i stedet bruger thorium med lavradioaktive spaltningsprodukter.

De store mængder i Grønland og Norge gør thorium interessant for EU.

El-prisen vil være en tiendedel af prisen fra vindkraft, som er upålidelig, da variationen næsten svarer til gennemsnitsleverancen. Glatved var udset til placering af et dansk kernekraftværk, og billig el herfra vil skabe ny industri overalt i Udkantsdanmark.

Oprør mod universitetsbyerne

Godt hjulpet på vej, når købstæderne gør oprør mod de store universitetsbyer og opretter nordamerikanske collegeafdelinger med tilbud om toårige praktiske diplomgrader og fireårige teoretiske bachelorgrader, som vil gøre hver anden dreng til ingeniør som 22-årig.

Denne mulighed er skabt af folkeskolereformen, som betyder farvel til vores tyskinspirerede embedsskole, der bygger på tvangsklasser og tvangslinjer hele vejen op igennem systemet.

Og som påtvinger drenge flerårigt samvær med jævnaldrende piger, der er to år foran udviklingsmæssigt, til stor skade for begge.

Med det resultat at der er dobbelt så mange piger som drenge i almengymnasiet, og at halvdelen af de tosprogede drenge forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilfredsstillende.

Produktiviteten mangedobles

Ophævelse af klassetvangen vil som ophævelsen af stavnsbåndet mangedoble produktiviteten. Derfor bør EU’s skoler hurtigst muligt erstatte klassetvang med en blokopdelt highskole fra 7. klasse, som byder de unge velkommen med anerkendelse: Inde i dig bor et talent, som vi i fællesskab vil afprøve og udvikle gennem daglige lektier i selvvalgte halvårsblokke af praktisk eller teoretisk art.

Går det godt, siger vi: ”flot job, du har talent og skal nu have noget mere”; ellers siger vi: ”flot forsøg, du har mod og skal nu prøve noget andet”.

Konkurrencestatens velfærd bygger på varer og tjenesteydelser, som efterspørges internationalt.

Djursland kan levere begge med sine naturressourcer: en megahavn ved Glatved, drengenes ingeniørtalent og billig el fra miljøvenlig kernekraft.

Hvilke EU-kandidater vil arbejde for, at Djurslands vækstpotentiale bliver omsat til velstand og velfærd?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.