Vellykket digitalisering forudsætter dannelse

Det skal sikres, at kommunikationen mellem borger og det offentlige kan følge med i et mere og mere digitaliseret samfund.

Artiklens øverste billede
Bibliotekerne bør være en del af den menneskelige indgang til den offentlige sektor, fysisk som digitalt. Arkivfoto: Carsten Ingemann

En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at der er en stor gruppe både af unge og ældre, som er svage digitale brugere. Hvor de ældre i første omgang kan være udfordrede, når det gælder om at forstå og bruge selve teknikken, bliver de unge i højere grad ramt, når det handler om at forstå de oplysninger, som de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger præsenterer for dem.

Bibliotekerne har i en årrække tilbudt rigtig mange it-kurser, som især de ældre har benyttet sig af for at lære teknikken. Men hvor går de unge hen, når de ikke forstår, hvad informationerne, som de præsenteres for digitalt, betyder?

Fra november 2014 skal alle borgere benytte digital post i kommunikationen med det offentlige. Når kontakten mellem borgerne og det offentlige digitaliseres, er det grundlæggende nødvendigt, at det offentlige formår at kommunikere, så borgerne forstår det, og at borgerne forstår, hvad det er, de skal bruge det offentlige til. Uden denne gensidige forståelse risikerer hele digitaliseringsopgaven at kuldsejle.

Der forestår altså en oplysnings- og dannelsesopgave, som ikke må undervurderes.

Jeg mener, både som politiker og som formand, at en vigtig brik til at løse denne opgave er bibliotekerne. Jeg mener, at bibliotekerne i samarbejde med borgerservice bør være den menneskelige indgang til den offentlige sektor, fysisk som digitalt.

Behov for projekter og kurser

Der er generel enighed om, at der er mange fordele ved at digitalisere en masse arbejdsgange i samfundet; det er smartere, at der er adgang 24/7, det er mindre omkostningstungt, og det er selvfølgelig alt sammen fint nok, men hvad med dem, som ikke er klar til digitaliseringen?

Teknikken skal vi isoleret set nok få på plads, men der er samtidig brug for et dannelses- og sprogprojekt, så vi får sikret, at kommunikationen mellem borger og det offentlige kan følge med.

Danmarks Biblioteksforenings store digitaliseringskonference 24/4 satte fokus på netop denne udfordring. Altså kommunikationen og sproget og såmænd også kanalerne, som kommunikationen skal igennem.

Konferencen viste, at nogle af de meget innovative er bibliotekerne. I Horsens har man via bibliotekerne lavet en målrettet ungekampagne for at få dem til at tilmelde sig NemID.

Man arbejder med flere forskellige indgange; sprog og kommunikationsform, opsøgende virksomhed (folkeskole, erhvervsuddannelserne m.m.), formidlingskanaler bl.a. Facebook og Youtube samt ikke mindst den direkte hjælp unge til unge. Og resultaterne kommer allerede nu.

Formidling er vigtig

Vi skal være opmærksomme på, at digital selvbetjening er meget mere end blot et spørgsmål om teknik. Det handler i lige så høj grad om kommunikation og sprog.

Vi tror på, at bibliotekerne sammen med borgerservice kan være katalysator for denne udvikling omkring sprog og kommunikation.

Bibliotekerne har længe været drivere i kommunerne for digital innovation. Bibliotekerne opfattes af danskerne som en meget troværdig, kompetent og neutral organisation, og så har bibliotekerne en særlig fokus på sprog og kommunikation. Det er faktisk bibliotekernes hovedområde; sprog, litteratur og formidling.

Jeg opfordrer derfor politikerne, lokalt som nationalt, til at medtænke bibliotekerne i den dannelsesopgave, som er helt nødvendig, for at digitaliseringen af samfundet kan blive en succes.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.