Nej tak til et skævt Aarhus

I løbet af de seneste fire år er Aarhus blevet mere socialt opdelt.

Artiklens øverste billede
Veteranhjemmet i København blev indviet i 2010. Danmarks næststørste by bør også have et sted for hjemvendte soldater. Foto: Stine Bidstrup

Otte kilometer. Det svarer til 10 minutter i bil eller en halv time på cykel og er afstanden mellem to forskellige verdener i Aarhus. I enderne af ruten ligger boligområderne Risskov og Gellerup. Trods kort afstand er der en verden til forskel på at bo i de to boligkvarterer. En ny undersøgelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at Aarhus i løbet af de seneste fire år er blevet mere socialt opdelt.

Samfundets top og bund koncentreres i afgrænsede bydele, hvor lavindkomstgrupper klumper sig sammen i de almene boligområder, mens ejerlejligheder og villakvarterer i stigende grad huser de velstillede familier. Det har konsekvenser for fællesskabet, forståelsen for hinanden og for opgøret med den negative sociale arv. Det skal der ændres på. Der er brug for en helhedsorienteret bypolitik.

Den økonomiske ulighed på det danske boligmarked er markant. Især krisen har forstærket opdelingen mellem rig og fattig, men et manglende fokus på de almene boliger er også en del af forklaringen. Der er en generel tendens til, at personer på overførselsindkomster er overrepræsenterede i de almene boliger.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af fattige i de almene boliger er fordoblet siden 2002, og særligt de udsatte boligområder har oplevet en stor tilvækst. Samtidig viser de nye tal, at tendensen til klyngedannelse blandt højindkomstgrupper er steget markant, i Aarhus er det særligt kvartererne Risskov og Højbjerg. Konsekvensen er et skævere Aarhus, hvor de socialt blandede kvarterer er på retur. For når kontorchefens datter ikke længere møder tømreren eller den ufaglærtes søn, vanskeliggør det den sociale mobilitet i de lokale folkeskoler og svækker vores forståelse for hinanden. Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm ser intet problem i, at velhavende kun bor sammen med velhavende og påpeger, at det alene er de ”belastede” ghettoer, der er problemet. Hvis man har penge nok, synes Venstre åbenbart ikke, man skal trækkes med ufaglærte eller arbejdsløse naboer? Men et opgør med den sociale opsplitning kræver jo både, at vi bygger billigt og alment i de attraktive områder – og gør de udfordrede boligområder mere attraktive for os alle.

I de lokale medier har vi lige hørt om det unge forældrepar, der er glade for at være flyttet til Gellerup. I 2012 flyttede jeg selv samme sted hen. Det tog kun to måneder, fra jeg skrev mig op, til jeg kunne flytte ind. Jeg kom foran i køen, fordi jeg havde fast arbejde. En ordning, kun få benytter sig af, desværre.

Blandede bydele

Vi skal satse bredt for at få blandede bydele. Helhedsplanen for Gellerup er et godt eksempel. Nye bygninger, nye arbejdspladser, flere fritidstilbud, blandede ejerformer og erhvervsliv. De almene boligområder skal gøres mere attraktive, og nybyggeriet skal gøres billigere, så det ikke kræver to akademikerlønninger at betale. På havnen reserverede byrådet plads til de almene boliger. Det var super, og det skal være nemmere.

Regeringens tænketank, Byen 2025, anbefaler samtidig, at Christiansborg får lavet et eftersyn af planloven, så kommunerne kan få råderum til at sælge byggegrunde til gunstige lave priser for at sikre billigere boliger. En fælles indsats skal sikre blandede bydele, hvor hverken uddannelse, indkomst eller etnicitet er afgørende for, om man ender med at bo i Gellerup eller Risskov. Fællesskab, lige mulighed og mangfoldighed – det skal kendetegne smilets by.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.