Færre i Aarhus Kommune kommer i alkoholbehandling

Store sparekrav tvang i 2011 Center for Alkoholbehandling i Aarhus til at omorganisere alkoholbehandlingen.

Artiklens øverste billede
Mange unge er ”fuldstædig” ligeglade med advarsler om ”alkoholens svøbe”. Arkivfoto: Astrid dalum/Polfoto

JP Aarhus havde 16/3 en tankevækkende leder med overskriften ”Fest i Aarhus”.

Den beskrev, at der blev drukket tæt på de aarhussianske uddannelsesinstitutioner.

Det er langtfra nyt. Mange unge er ”fuldstædig” ligeglade med advarsler om ”alkoholens svøbe”.

De vil drikke, som det passer dem.

Og alkohol er der altid råd til. Uanset omkostningerne af både sygdomsmæssig og økonomisk art. Og alle advarsler betragtes som nærmest formynderiske overgreb.

Lad dog de unge drikke, som det passer dem. De er alligevel uden for al pædagogisk rækkevidde.

Og i den sidste ende er det, som altid, de 10 pct., der kommer fra afhængige familier, der fortsætter drikkeriet.

Artiklen slutter af med at betegne ”sådan en” som mig som ”frelst”.

Tja. Jeg er hverken ”frelst” eller ”agitator”, men ædru alkoholiker på 25. år.

Forskel på misbrug

Og jeg har i de seneste 20 år forgæves forsøgt at få de ”ansvarlige bestemmere” og kommunernes misbrugscentre til at acceptere den ekstremt store forskel på genetisk afhængighed, der er en arvelig, psykiatrisk sygdom, og socialt misbrug, der er en socialpsykologisk lidelse.

”Behandlingstankerne” på mange kommunale misbrugscentre er de samme som for 30-40 år siden. Først en gang antabus, og så kan der drikkes ”socialt og kontrolleret”.

Disse teorier er en livsfarlig katastrofe for de genetisk afhængige, der udgør 75 pct. af hele alkoholproblematikken. Alkohol dræber. Det gør et AlkoStop ikke.

Store sparekrav tvang i 2011 Center for Alkoholbehandling i Aarhus til at omorganisere alkoholbehandlingen.

Claus Thomasbjerg (SF) mente dengang, at der skulle investeres flere penge i alkoholbehandlingen.

Færre borgere behandles

Rådmand Hans Halvorsen (S) afviste at bruge flere penge på behandlingsområdet.

Dette har sandsynligvis betydet, at færre får hjælp til drukproblemer i Aarhus. En undersøgelse fra marts 2014 viser, at Center for Alkoholbehandling i Aarhus for andet år i træk har oplevet en nedgang af borgere, der kommer i behandling.

Det er skræmmende i en kommune som Aarhus med 320.000 indbyggere – hvoraf ca. 10 % = 32.000 har problemer med alkohol – at det kun er 1.084 borgere om året, der søger hjælp.

Måske er det, fordi opfattelsen af alkoholbehandlingen i Aarhus primært består af gammeldags teorier om antabus og ”kontrolleret drikning”. Disse teorier er ubrugelige og livsfarlige i relation til mangeårige genetisk afhængige.

Sundhedsstyrelsens grænser

Måske hænger det sammen med Sundhedsstyrelsens famøse 7/14 og 14/21 genstandsgrænser, der har betydet, at det er ”legalt” at drikke mere, frem for at forbruget er blevet mindsket.

Og stort set ingen danskere tror på, at det kan være nødvendigt med et totalt AlkoStop selv efter mange års alvorlige alkoholproblemer.

Så længe der ikke skelnes skarpt mellem genetisk afhængighed og socialt misbrug, og behandlingen til disse to gruppes differentieres meget forskelligt, opnås der ikke varige, stabile resultater med de genetisk afhængige.

Da jeg den 21/3 var ude at høre musik på et værtshus i Aarhus, oplevede jeg noget, der måske illustrerer ”alkohol-u-kulturen” i Aarhus.

Jeg havde svært ved at få barpersonalet til at forstå, at jeg kun ønskede en lemon-sodavand. Uden alkohol. Ved det bord jeg sad ved, ville de ikke tro på, at der kun var lemon i glasset.

En af dem gik op til bartenderen og spurgte, om det var rigtigt.

De var forundrede over, at nogen på et værtshus kun drak sodavand. For så kunne jeg jo ikke more mig.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen