Førtidspensionen: Misforstået hensynsfuldhed?

Der må være en bedre investering i det enkelte menneske end at tildele dem en offentlig ydelse og placere dem i en lille lejlighed.

Artiklens øverste billede
Aarhus er en storby med befolkningsgrupper, der naturligt har større sandsynlighed for at blive erklæret uegnede til at arbejde. Men sådan er det jo også i København og Odense, og Aarhus burde ikke have en rekord som den by, hvor flest får tildelt førtidspension. Arkivfotos: Liv Høybye, Thomas Larsen og Carsten Andreasen

I den forgangne uge er Aarhus blevet erklæret ”danmarksmester” i førtidspension. En skræmmende udvikling for landets næststørste by. Der er ganske givet et højt niveau af menneskelighed bag tildelingerne, men der må også være grænser.

Med den seneste lovændring på området blev det vedtaget, at en person kun skal kunne modtage førtidspension, hvis der absolut ikke er nogen udsigt til at blive arbejdsdygtig – og det kan ikke passe, at vi i Aarhus har så mange flere borgere, der ikke kan arbejde, end i hovedstaden, der bestemt ikke står over for færre udfordringer på de socialt belastede områder.

Byrådet er nødt til at få styr på, hvordan vi bruger de sparsomme midler, der er til rådighed, for at få Aarhus til at fungere.

Det kan ikke nytte noget, at vi sprænger rammerne for antal førtidspensionerede – endda med demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige faktorer taget i betragtning. Vi har naturligt i en såkaldt storby befolkningsgrupper, der har større sandsynlighed for at blive erklæret ”uegnede til arbejde”, men det adskiller ikke Aarhus fra Odense eller København. Tværtimod. Og netop her bør ressourceforløbene nærmest blive smidt i hovederne på de mennesker, der er tæt på at give op. Det nytter ikke noget at komme halsende efter, for så er det klart, at det er et sejere træk.

Om det overhovedet er medmenneskelig hensynsfuldhed, der præger tilkendelserne, kan man ligeledes diskutere. For et menneske, der erklæres ukampdygtigt, kan ikke forventes at springe ud af sengen om morgenen. Afklarings- og ressourceforløbene koster måske også for samfundet, men det må forventes at være bedre investeringer i det enkelte menneskes selvværd og som afledt effekt forhåbentlig også sandsynligheden for, at de kommer i arbejde igen.

Der kan være mange årsager til, at en person føler sig ude af stand til at arbejde – og nogle mennesker skal bare have al den hjælp, de har brug for. Men der må være bedre hjælp til mennesker, der har haft traumatiserende oplevelser, end at sætte dem i en lille lejlighed på offentlige ydelser. Måske det nye byråd kunne få gavn af at hæve sig over situationen og tænke nyt? Måske de befolkningsgrupper, der i Aarhus bliver nævnt som hovedårsagen til de mange førtidspensionister – indvandrere fra lande med problemer – kunne have gavn af at arbejde på mindre stressende projekter sammen med andre, der har oplevet det samme? Og derved både få den fællesskabsfølelse, de fleste af os ikke vil leve foruden, og samtidig en følelse af at støtte samfundet (også selvom det måske er på projekter, der ikke indkasserer millionindtægter).

De mennesker, der sidder med tildelingerne, er givetvis aarhusianere med kæmpestore hjerter, der bare gerne vil hjælpe. Men hvis de nu blev sat over for konsekvenserne af, at vi hjælper så mange; at kvaliteten af daginstitutioner og plejehjem bliver ringere – så kunne det jo være, at også de kunne byde ind med alternative måder at håndtere problematikken på. I hvert fald må man sige, at som ung virker det uforståeligt, at vores universitet skal køre sparerunde efter sparerunde, mens vi poster penge i budgetpunkter, der ikke har noget som helst investeringsperspektiv. Lad os nu få de lidt mere langsigtede briller på og handle mere proaktivt, så Aarhus ikke bare ender som et stort hul med røde tal på bundlinjen.

Det er ikke dén type rekord, vores by bør være indehaver af.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.