Nord kontra syd i Aarhus

Indbyggere i den sydlige del af Aarhus kan kun se politikere og bevilgende myndigheder fra ryggen, da deres blikke er stift rettet mod nord. Seneste bevis er bevilling til en supercykelsti.

Et af argumenterne for at anlægge letbanen var, at flere så ville benytte kollektiv trafik. Inden letbanen er færdiganlagt, er man så i færd med at få flere til at cykle og dermed mindske antallet af rejsende til letbanen.

Da der allerede er en udmærket cykelsti fra Lisbjerg til universitetet med fine anlæg, så niveauskæringer med kørebaner undgås, er det svært at se at behov for en forbedring af det eksisterende kan være mere presserende end anlæggelse af Bering-Beder-vejen. Når den (ude i fremtiden) er en realitet, vil det betyde, at vi i sydbyen ikke længere skal køre flere kilometer på mark(lignende) veje for at nå frem til motorvejstilkørsler, som borgere i den øvrige del af byen har væsentlig lettere adgang til.

Til supercykelstien er der bevilget ca. samme antal kr., som der er afsat til Bering–Beder-vejen. Hvad skal der gøres for at få politikere og bevilgende myndigheder til at vende sig 180 grader. Det hjælper næppe at sætte ild til skraldespande som nævnt i en JP Aarhus-leder, men lykkes det ikke, kunne konsekvensen være, at nye borgere bosætter sig i nabokommunerne.