En håbløs vindmølleøkonomi

Placeringen af havvindmøller ved Mejlflak tilgodeser ikke de driftsforhold, som havvindmøllerne er konstrueret for.

Artiklens øverste billede
Der kan forventes en merproduktion på ca. 2,3 gange den energi, der kan produceres med Mejlflak, hvis de samme vindmøller flyttes til den jyske vestkyst.

Samtidig med Havvind Århus Bugts (HÅB) forslag om opstilling af havvindmøller nær Mejlflak i Aarhus Bugt er der udarbejdet en VVMredegørelse. Redegørelsen indeholder et lille afsnit, der omhandler driftsøkonomi, hvor der forventes en intern projektforrentning på ca. 10 pct.

Havvindmøllerne ved Mejlflak og de hermed forbundne anlæg forventes at koste mere end 1.000 mio. kr., et beløb, der er så stort, at der meget detaljeret må redegøres for konsekvenserne ved valg af vindmølleparkens placering.

Når man som her ønsker at opstille havvindmøller i en bugt, og når samme bugt ligger i læ for de altdominerende vestlige vinde, som hersker over Danmark, finder jeg det oplagt og helt naturligt at se på alternative placeringer.

Hvis man flytter Mejlflak-havvindmøllerne til en anden lokalitet, eksempelvis helt ud på havet, er det nemt overslagsmæssigt at beregne virkningen heraf. Mine beregninger viser, at der overslagsmæssigt kan forventes en merproduktion på ca. 2,3 gange den energi, der kan produceres ved Mejlflak, hvis de samme vindmøller flyttes til den jyske vestkyst.

En dårlig placering

Sagt med andre ord kan 20 vindmøller placeret ved den jyske vestkyst producere den samme mængde energi som 46 vindmøller af samme slags placeret ved Mejlflak.

Konklusionen på ovennævnte er for mig helt entydig: Hele Aarhus Bugt og herunder Mejlflak er en meget dårlig placering for en vindmøllepark.

Realiseres havvindmølleparken ved Mejlflak, er man efter min mening ude i lemfældig omgang med de betroede midler, som finansieringen af havvindmølleparken skal betragtes som.

Opstilles der i stedet forsøgshavvindmøller ved Mejlflak, gælder det samme, nemlig at placeringen ikke tilgodeser de driftsforhold, som havvindmøllerne er konstrueret for. HÅB må have kendt til disse konsekvenser ved placering af havvindmølleparken nær Mejlflak før igangsætning af VVM-redegørelsen og burde allerede på dette tidspunkt have stoppet projektet.

Derfor: Stop Mejlflak-projektet, og lad andre få gavn af den finansiering, en vindmøllepark ved Mejlflak ville indebære.

Lad os få en langt større vindenergiproduktion for de samme penge og samtidig give et andet projekt en langt større intern forrentning.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.