Useriøsitet i byrådet

Favrskov Byråd fortsætter kampen for en sydlig linjeføring uden at være i stand til at fremkomme med bare et enkelt vægtigt argument for dette.

Er der en grænse for, hvor useriøse politikere har lov til at være?

Tilsyneladende mener de ikke selv, at der er en grænse. Når det politiske system sætter store undersøgelser i gang for at undersøge, hvorledes infrastruktur-projekter gennemføres på den bedste måde, og i den forbindelse bruger millioner af skattekroner, må man også forvente, at politikerne lytter til eksperterne og tager deres beslutninger i overensstemmelse hermed.

Senest har Favrskov Byråd i ikke mindre end to sager valgt at se højt og flot på eksperternes anbefalinger. Vejdirektoratet har brugt mange måneder og mange penge på at undersøge, hvilken af tre mulige linjeføringer af en motorvej mellem Hammel og Aarhus der vil være den bedste.

Foretrækker sydlig linjeføring

Favrskov Byråd har ønsket en sydlig linjeføring baseret på en måling med en lineal på et kort og dermed konstateret, at den sydlige linjeføring ligger længst væk fra vennerne i landsbyen Lading – samtidig peger man på en linjeføring vest for Skanderborgvej, som ligger tæt op ad landsbyen Svenstrup, så her har man tilsyneladende ikke nogen venner, man skal tage hensyn til.

Nu har Vejdirektoratet fremsendt sin anbefalede linjeføring til transportministeren, og man anbefaler, at der vælges den nordlige linjeføring. Vejdirektoratets anbefaling er en objektiv anbefaling baseret på en meget grundig VVM-undersøgelse og gennemgang af mange hundrede høringssvar.

Alligevel vælger Favrskov Byråd at fortsætte kampen for en sydlig linjeføring uden at være i stand til at fremkomme med bare et enkelt vægtigt argument for dette (et argument, som ikke også kan bruges mod de andre linjeføringer), som borgmesteren Nils Borring udtaler: »Vi skal bare huske, at der skal en politisk afgørelse til« og »Vi vil nok søge foretræde for transportudvalget« – det er en useriøs ageren, og det er at gøre grin med Vejdirektoratet for skatteydernes penge.

Trafikordfører inviteret ud

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentsen, har også været inviteret ud for at bese arealerne nord for Lading og hørt på argumenterne fra den berørte borgergruppe (partikammerater). På den baggrund kan han udtale, at han er overrasket over Vejdirektoratets anbefaling. Han bruger samme argument, som han bruger, for at rute 26 ikke skal gå vest om Ans by, for han bor netop i det berørte område – dette er da også en virkelig useriøs ageren.

Favrskov Byråd har også brugt penge på at få eksperter til at undersøge mulige vindmølleplaceringer i kommunen. Favrskov Byråd ønsker at placere tre kæmpe møller ved Lyngballegård, da dette er meget tæt på kommunegrænsen til Skanderborg.

Eksperterne har fremlagt deres konklusion, og i den fremgår det, at arealet ved Lyngballegård er uegnet til placering af vindmøller. Alligevel insisterer Favrskov Byråd på at placere møllerne ved Lyngballegård. Her må man igen konstatere, hvor useriøst det er at bruge skattekroner på undersøgelser, som man alligevel ikke ønsker at bruge. Man må virkelig håbe, at politikerne på Christiansborg vil udøve en mere seriøs behandling af Vejdirektoratets store arbejde og tilslutte sig Vejdirektoratets anbefalinger.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.