Den tunge letbane

Lettere og billigere løsninger på transportproblemet bør undersøges.

I JP Arhus 16/10 er der forvirrende nyt om letbanen, som jeg synes skal kommenteres.

• På forsiden kan man se et billede, der viser, at letbaneskinnerne i Edinburgh er meget kraftige – ca. 15 cm høje.

De er nødt til at være så svære for at kunne bære letbanetoget, som nødvendigvis må forsynes med tunge belastningsklodser ligesom de gamle sporvogne. Ellers vil hjulene alt for let snurre rundt på skinnerne, når det går op ad bakke. Randersvej er meget stejl for en jernbane. Når man bestiller letbanetoget, som jeg synes, man hellere skulle kalde sporvognene, fordi de ikke er spor lette, bør man sørge for, at alle vogne er selvkørende med træk på alle hjul, så der ikke behøves så tunge belastningsklodser. Så kan man sammensætte en toglængde, der passer til behovet – som måske undertiden kun er en enkelt vogn.

• De svære skinner kan komme ned på 15-20 minusgrader om vinteren og op på op imod 50 plusgrader om sommeren, hvorved de udvider sig i længden med ca. 1 mm pr. m. Det giver nogle voldsomme kræfter, som ville få skinnerne til at slå ud til siden, hvis de ikke forankres med en masse jern og beton, som til dels også kan ses på billedet. Det bliver en meget dyr bane, som man nok ikke får råd til at flytte, hvis man får lyst til det, og den vil kræve store, årlige udgifter til vedligeholdelse. De tidligere sporvogne i København, Odense og Aarhus blev jo nedlagt, fordi det ville være alt for dyrt at udvide og vedligeholde sporanlægget.

• Det forundrer mig meget, at man i mange år har regnet med, at letbanen skulle køre på Grenaabanens spor fra banegården til Nørreport og undervejs på smart vis køre ind under et hjørne af Multimediehuset, hvilket så pludselig ikke er muligt, hvorfor der nu må anlægges to spor på Kystvejen. Er det virkelig sådan, at man først for nylig har spurgt Banestyrelsen om lov og har fået nej, hvilket var meget forudsigeligt, fordi en sporvogn slet ikke passer ind i banernes sikkerhedssystemer? Og er det sådan, som man kan få indtryk af ved at læse artiklerne, at det nystiftede Aarhus Letbane overtager driften af Odder-Grenaa-banen i entreprise? Det ville være meget naturligt, men betyder det så, som det ser ud til, at man er nødt at erstatte de forholdsvis moderne tog på strækningen med nyindkøbte tog – har man råd til det?

Og så alligevel: På kortet på side 6, som viser letbanens forløb, er sporvognen øjensynligt tænkt at køre på Grenaabanens spor mellem Elev og Lystrup. Det må da være en fejl? For øvrigt afslører kortet ikke, hvad der skal foregå på den mest spændende strækning mellem Nørreport og Banegården.

Et par påkørsler om året

• Det bevirker jo også, at den planlagte letbanelinje ud til de igangværende byggerier på havnen ikke kan gennemføres, fordi den skal krydse Grenaabanen. En bro eller tunnel herfor vil nok være lidt for ekstravagant.

• Jeg kan på side 6 se, at der skal bygges en bro over Egådalen. Det forstår jeg. At der også skal bygges en bro over jernbanen vest for Ringgadebroen, fordi Odder-Grenaa-banen skal flyttes fra perron 5 til perron 1 på hovedbanegården, kan jeg ikke se fornuften eller sammenhængen i. Det forekommer at være en unødvendig merudgift. Eller skal broen bygges for at få letbanesporvognen bag om Grenaabanen og ud til de nye bebyggelser på havnen? I så fald må der jo bygges en bro over havnen eller laves en gennemkørsel gennem Multimediehuset.

• Så kommer det smukke billede af Randersvejen en sommersøndagsmorgen, hvor der er nogle ganske få biler at se, og hvor sporvognen kommer listende på det smukke græstæppe, som gror lifligt, der hvor der tidligere var udmærkede og velholdte kørebaner, som blev hugget op, for at man kunne bygge to jernbanespor og anlægge græsplænen – men kan den tåle de store mængder salt, som må strøs ud om vinteren?

Jeg har tidligere kritiseret arrangementet for at være særdeles livsfarligt for passagererne – især for børn, barnevogne og ældre mennesker med stok eller rollator. Når sporvognen er i sigte, må man vel forestille sig, at passagererne står i en klump på perronen ved stoppestedet, til tider i frost og sne. Perronen kan ikke blive mere end én meter bred. Sporvognen kører på den ene side, mens bilerne ræser afsted på den anden side og gør det umuligt for andre end dristige unge mænd at nå over to voldsomt trafikerede kørebaner i tide. Man må nok regne med mindst et par påkørsler med dødelig udgang om året og at undvære en hel del passagerer, som ikke har det nødvendige mod – eller man må opsætte automatiske bomme, som stopper bilerne, når sporvognen kommer.

Trolleybusser er løsningen

• Man kunne spare mange penge, hvis man beholdt den nuværende, gode gadebelægning og lagde skinner ned i de nuværende busbaner. Så kunne passagererne samles på fortovene evt. i et læskur – og så stige ind i sporvognen i ro og mag, når den kommer. Så kunne busser stadigvæk også benytte busbanerne, selv om der er skinner deri.

• Endnu bedre ville det være, hvis man undlod at ombygge Randersvej og i stedet ophængte to køretråde over busbanerne. Så kunne man køre med de meget lydsvage trolleybusser, som tilmed ikke bidrager til luftforureningen i byen. Trolleybusser ligner andre busser på gummihjul og er drevet af simple el-motorer, som får strøm gennem to opstandere, der er i forbindelse med de to køretråde. Ved stoppestederne kan busserne køre ind i indhak i fortovet, så andre busser kan komme forbi.

Bussporet behøver således ikke at være reserveret til trolleybusser alene. Trolleybusser vil være betydeligt billigere end sporvogne, og de nødvendige vejændringer vil koste mindre end en tiendedel af omkostningerne til et skinneanlæg. De vil endda kunne køre rundt om Skejby Sygehus og sætte folk af efter behov ved hovedindgangen. Så behøver man ikke at stå og fryse ved Skejby letbanestation, indtil der kommer en bus og transporterer én til den aktuelle hovedindgang.

• Jeg kan se, at der er 14 stoppesteder fra banegården til Lisbjerg. Der er også omkring 14 lyssignaler. Rejsen til Lisbjerg må derfor tage omkring en times tid. Hvis man nu vil forlænge sporvognen herfra til Hinnerup og Hadsten, er det et dårligt udgangspunkt. Det vil da helt sikkert være meget hurtigere at tage et lokaltog fra hovedbanegården. Hvis det ikke findes, bør det da oprettes snarest – der ser jo ud til at være god plads på hovedsporet til Aalborg.

• Jeg har for nogen tid siden skrevet til regionsformand Bent Hansen (S) og foreslået, at man indførte trolleybusser i stedet for sporvogne. Han takkede mig for interessen og meddelte, at man troede på, at letbaner var den rigtige løsning. Jeg synes stadigvæk ikke, at tro er en tilstrækkelig grund til at gennemføre den allerdyreste og mest besværlige løsning på transportproblemet. Det er da helt utroligt, at man ikke undersøger, om der er andre lettere tilgængelige og meget billigere løsninger, når man i øvrigt bruger så meget tid på at kontrollere, at arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere endelig ikke går for for mange penge.

Jeg bliver jo også nødt til at være med til at betale for ekstravagancen, selv om jeg ikke er så rig, at det gør noget.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.