Fakta om vindkraft

Kære Jette Jensen, Jan Ravn Christensen og Steen B. Andersen, medlemmer af teknisk udvalg i Aarhus Kommune.

I har i JP Aarhus 28/9 et indlæg om vindmølleplanlægning, hvor I begrunder, hvorfor I mener, at de tidligere udpegede områder i kommunen ikke kan anvendes, og at det derfor er nødvendigt at begynde på en frisk med vindmølleplanlægningen.

Som forening blander vi os ikke i de konkrete placeringer af vindmøller. Det er en planlægningsopgave for politikerne. Men vi har solide erfaringer mht., hvad der er fakta, og hvad der er fup i de mange fantasifulde påstande om naboskab til vindmøller, der pt. spredes i dagspressen og bringes op på borgermøder.

Og vi forstår godt, at både potentielle naboer og kommunernes politikere bliver påvirkede af den meget velorganiserede skræmmekampagne, der er i gang.

Hvis bare en brøkdel var sandt, skulle vi holde os til kul, uanset hvor mange sygdomme og andre omkostninger det medfører.

I dag er der if. DMU 3.400 for tidlige dødsfald i Danmark på grund af luftforurening.

Med påstandene om, at man bliver syg og stavnsbundet, hvis man bor i nærheden af en vindmølle, er modstandernes kampagne langt, langt ude. Men de har forstået, at frygtskabelse er et stærkt våben. Ikke mindst når et kommunalvalg nærmer sig.

Danmarks Vindmølleforening bor også i Aarhus. Vi vil gerne hermed invitere jer – og gerne også kollegerne i udvalget – til at besøge os for en samtale om de faktiske erfaringer med naboskab til vindmøller.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen