Hjælp forældrene

Jeg under gerne byrådet den lille udflugt til Canada som en slags bonus. Men det formål, der var med turen, syntes jeg er helt forfejlet.

Her i Aarhus har vores integration jo slået helt fejl. Alt for mange er ikke en del af vores demokratiske samfund.

Hvorfor? Fordi man for 15-20 år siden troede, det var utopi, at ca. 14 pct. af indbyggerne i Aarhus ville være indvandrere, som vi ser i dag. Man undlod at stille krav om at tilegne sig det danske sprog, så de med deres arbejdsindsats kunne være med til at betale, hvad det koster at få del i et godt velfærdssamfund.

Byrådet har mange gange bevilget millioner til integration. Det er fint at give millioner til vuggestuer og børnehaver til bedre normering.

 

Der er opgaver nok

Men hvorfor er der ikke nogen, der kan forstå, at alt er forgæves, så længe mange forældre ikke kan forstå deres børns ”dagligtalesprog”.

Måske fik deres børn mere respekt for forældrene, hvis de kunne deltage sprogligt i det samfund, de har valgt at leve i.

Alle, der modtager en eller anden form for social ydelse, kontanthjælp, pension, børnecheck m.m., skal deltage aktivt i sprogundervisning, ellers skal der trækkes i udbetalingerne.

Evt. kunne veluddannede arbejdsløse indvandrere så yde samfundshjælp og undervise deres landsmænd.

Det gør ondt at opleve, at det hver gang er de svage ældre, handicappede, børn, skoler m.fl., der skal betale.

Vi/de kan ikke være dette bekendt, at så mange ikke vil/skal yde en indsats i vores samfund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen