Hvor er værdierne?

Når det gælder mennesker, kan man komme for langt ud i effektivisering.

 

I effektivitetens hellige navn har Aarhus Kommune bygget nogle kasser med lange ørkesløse gange, hvor skrøbelige ældre skal flytte ind. Her skal færre medarbejdere mere effektivt tage sig af de ældre. Men de ældre vil ikke flytte ind. Det kan jeg godt forstå, selv om jeg også har forståelse for, at kommunen har flere utidssvarende plejeboliger, der bør nedlægges. Men det gælder ikke for plejeboligerne på Husumvej, som drøftes for tiden i avisen.

Plejeboligerne på Husumvej er gennemrenoveret i år 2000 til 21 dejlige, tidssvarende torums boliger, fordelt i tre leve-bo-miljøer med hver sit fællesrum.

Allerede ved døren til plejeboligerne blev jeg modtaget af Blackie, en flot sort hund, som har boet på Husumvej i et par år. Den logrede med halen, da en medarbejder lukkede mig ind. Der er en rar, hjemlig stemning i huset. . Væggene er malet i smukke farver, der hænger billeder på væggene, og store grønne planter står tæt i gangene. Det virker hjemligt. Husumvej er et flot eksempel på, at Eden-filosofien, som man er begyndt at arbejde efter i Område Syds plejeboliger, allerede findes. Blackie og planterne er gode eksempler herpå, og på Husumvej spiser man godt. Det står i avisen.

I JP 3/6 havde rådmand Dorthe Laustsen et indlæg om kommunens sundhedspolitik. Rådmanden skriver, at hun har ambitioner på aarhusianernes vegne. Vi skal leve gode, sunde og lange liv, fyldt med glæde og sjov, for sundhed handler i høj grad om at have masser af livskvalitet.

Det har beboerne på Husumvej. Og hvad sker der? Husumvej er indstillet til lukning. De tre leve-bo-miljøer skal samles på en lang gang med boliger i en lang række som på et hotel. Er det at føre sundhedspolitikken ud i livet? Næh, rådmanden siger én ting, men gør noget helt andet. Hvor er Aarhus Kommunes værdier: troværdighed, respekt og engagement?

Al den snak om effektivisering lyder, som når en direktør i industrien vil rationalisere. Men der handler det om produktion af varer, her i afdelingen sundhed og omsorg handler det om mennesker, som ifølge rådmanden skal have gode, sunde og lange liv fyldt med livskvalitet. Når det gælder mennesker, kan man komme så langt ud i effektivitet, at man ikke kan være det bekendt.

 

Pas på udgifterne

 

Jeg er helt klar over, at der skal passes på udgifterne i kommunen, også i magistratsafdelingen for sundhed og omsorg.

Men så undrer det mig, at man meget aktivt begrænser antallet af de medarbejdere, som arbejder tættest på borgerne – og får mindst i løn. I stedet ansætter man f.eks. mange eksperter for millioner, som kan prikke det fortravlede pleje- og omsorgspersonale på ryggen for at fortælle det, hvad de ældre skal have at spise. Det ved medarbejderne godt. Hvorfor skal uddannede medarbejdere have at vide, hvordan de skal gøre? Det er ikke på den måde, der skabes arbejdsglæde og arbejdsstolthed hos medarbejderne – og mindre sygefravær. Den besparelse på 3 mio. kr., som rådmanden forventede ved mindre sygefravær, kom ikke i hus.

Der spares på de forkerte steder. Jeg vil komme med et eksempel fra virkeligheden, som er beskrevet af en pårørende. Her gælder det følger af effektivisering af nattevagterne:

En 91-årig beboer i en plejebolig blev sidst i 2011 opereret for et lårbensbrud. Hun var faldet en morgen, da hun selv stod ud af sengen og med sin rollator gik ud på gangen. Hun havde til natten haft en fireliters tapeble på, som om morgenen var så tung af urin, at tapen gik op, og bleen gled ned om hendes ben, gulvet blev vådt, og hun gled i sin egen urin. Pårørende forsøgte i sommeren 2011 at få personalet til at fastholde brugen af buksebleer, fordi den skrøbelige gamle kone selv kunne finde på at tage tapebleen af, men ikke på igen.

Men buksebleerne til natten blev afskaffet, da der blev skåret ned på nattevagterne. Det var for besværligt at skifte buksebleer, og man skulle jo ikke vække beboerne for at skifte tapebleerne, var forklaringen.

Og som lederen af plejen er citeret for: »Ingen er endnu død af at ligge med en våd ble«. Der fulgte et kompliceret forløb efter genoptræning og hjemskrivelse til plejeboligen, hvor den gamle kone ikke kunne kalde på hjælp. Det daglige personale var nærværende og omsorgsfuldt, men der var mangel på ledelse, organisering og sygeplejefaglig indsats. Den gamle kone døde i 2012.

 

Slække på effektiviteten

 

 

Hvor effektivt skal arbejdet med skrøbelige ældre være?

Skal det være som på de gamle H-plejehjem under psykiatrien, som blev afskaffet i 1987, hvor beboerne lå på stribe, så de var nemme at passe? Det var effektivt, men et værdigt liv var det ikke. Sundheds- og omsorgschef Mads Gammelmark skrev tidligere i år en kronik om ”pragtfuld ældrepleje i Aarhus”, og at politikere og pårørende måtte vænne sig til den nye form for ældrepleje.

At borgerne skal gøres så selvhjulpne, som de kan blive, er jeg enig i. Men skrøbelige ældre i plejeboliger skal behandles med værdighed og respekt, og så må man slække på effektiviteten og bruge de medarbejdere, der er nødvendige, så kommunen lever op til sin sundhedspolitik. Der er millioner nok at hente på anden vis. Det har vi tydeligt set i andre kommuner.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.