Regeringen straffer de dygtige
I lighedens hellige navn har man endnu engang valgt at straffe de kommuner, der viser vejen gennem krisen, til gengæld for at give penge til de kommuner, der på grund af dårlig ledelse eller strukturelle problemer har vist sig uduelige.
Selvom det er klart, at et land ikke kan hænge sammen, hvis der ikke sker en vis form for omfordeling, må der altså også være en rimelighed til stede i dette land. Er det f.eks. rimeligt, at en by som Aarhus, der de seneste år har måttet slås for at holde budgetterne nede, skal give endnu flere af sine borgeres penge til kommuner, der gang på gang viser enhver mangel på lederskab? Mange vil nok hævde, at dette er et udslag af social geografisk ulighed. Men kan det virkelig være rigtigt, at Aarhus skulle være en by uden store sociale problemer? Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Aarhus og andre kommuner gør sig netop bemærket ved deres evne til at bekæmpe disse problemer, hvor andre blot ser på. Dermed melder det vigtige spørgsmål sig i denne debat: Er det rimeligt, at de kommuner, der tager ansvar for egen økonomi bliver straffet? Regeringen og Enhedslisten burde i stedet tage ved lære af de kommuner, der viser vejen og holde sig fra at straffe disse endnu hårdere - i lighedens hellige navn.
