”Bitterisme” i leder

Magen til bitre, selvforherligende og fornærmede bemærkninger skal man ellers lede længe efter. Men når blot man kender fænomenet, kan det faktisk bruges som underholdende adspredelse. Hvis humøret er tilstrækkeligt robust, og man har forberedt sig godt, kan det også være lårklaskende morsomt at læse sådan en nagende bitter og storfornærmet leder, der nærmest fremstår som en satire på sig selv. Den anbefaling skal hermed være givet videre. 16/5 var ingen undtagelse, om end humørbarometeret undervejs i læsningen af ”Cyklisme” nåede helt usædvanlige udsving. Det lykkedes at få fremstillet den gode nyhed om, at antallet af cyklende i Aarhus er steget med 14 pct. som et udslag af allehånde andre problemer, som man så meget belejligt kan brokke sig over. Og sandelig om der ikke afsluttes med en bemærkning om, at det er synd for lederskribenten selv! Så kan det vist ikke blive mere navleskuende. I en og samme leder fremstilles også det som et problem, at trafikregler håndhæves for ”nidkært” (parkeringsregler), og at det er et problem, at trafikreglerne ikke overholdes (cyklisternes generelle adfærd). Cyklister fremstilles i lederen som et folkefærd, for hvem motiverne for at bruge cyklen aldrig nærmer sig et simpelt behov for billig, nem og hurtig transport. Næh, der ligger helt andre motiver bag.

Politisk korrekte

Cyklisterne kan ”pudse glorien” over at skåne miljøet og være ”politisk korrekte” over at få motion ved at cykle. De tillægges oven i købet ”en skæbnesvanger trang til ikke at overholde trafikreglerne”. Vorherre bevares. De cyklendes generelle adfærd er hverken værre eller bedre end bilførernes. Cyklende behøver ikke tillægges hverken ædle eller suspekte motiver eller egenskaber. Vi vil bare gerne til og fra arbejde eller uddannelse. Og husk så: Det er en glæde og ikke et problem, at cykeltrafikken er stigende som alternativ til transportformer, der fylder meget og beror på afbrænding af fossile brændstoffer. Punktum.