Demokratisk underskud i Aarhus?

Byggeriet på Grøndalsvej 1 bryder med lokalplanen på alle punkter.

Det er nogle usædvanligt grimme klodser, som Aarhus Kommune bygger på Grøndalsvej 1 i Viby. Hvordan har man kunnet få tilladelse til det? Borer man lidt, viser det sig, at det burde man heller ikke, for byggeriet bryder med lokalplanen på alle punkter: Der er udvidet med mere end 4.830 kvm etageareal. Byggeriet er mere end to etager og mere end 8,5 meter over terræn (større højde kan tillades på dele af en bygning, hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning nødvendiggør det). Terrænreguleringer er over 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn. Og beslutningsprocessen er ikke imponerende. Er det derfor, der har været stille om det? En enkelt lille omtale i februar 2010 er, hvad jeg i denne avis har kunnet finde. At totalentreprisekonkurrencen i 2009 blev vundet af schmidt/hammer/lassen, hofarkitekterne, er lige ved at forklare det hele. Seks forslag blev bedømt. ”Det økonomisk mest fordelagtige” var kriteriet, en vægtet vurdering af arkitektur og funktionsmæssig værdi, totalentreprisesum, kvalitet og kvantitet, bæredygtighed samt byggekonsortiets organisation.

Svært at genkende


Derudover blev afvigelser fra kravene i byggeprogrammet prissat og lagt oven i tilbudssummen - dog ikke afvigelser fra lokalplanen. Ja, denne omtales kun to gange: »Fem forslag har en bygningshøjde præcist i forhold til lokalplanens rammer, hvor det sjette forslag har valgt at bygge en etage ovenpå den eksisterende bygning.« Hvilke, der er ment, er uklart, for om vinderforslaget siges det, at »bygningens højde er i overensstemmelse med lokalplanrammen.« Og således fremturer man: »Dette forslag har i fuldt omfang valgt at respektere den eksisterende bygning og haveanlæg.« »Disponeringen af grunden og haveplanen er velgennemtænkt og repræsenterer en fin tænkning omkring dialogen mellem parken og bygningerne.« Set fra Grøndalsvej er disse beskrivelser svære at genkende, thi en eksisterende bygning er revet ned, et harmonisk haveanlæg er væk, og en mur af glas og beton rejser sig bombastisk. Hvordan har man ikke kunnet se det ud fra tegningerne? Og hvordan er skråningen og træerne som tegnet i øvrigt muligt? Stykket ud mod Grøndalsvej er ikke bredt nok til det. At ny bebyggelse ifølge lokalplanen skal tilpasses de eksisterende omkringliggende bebyggelser og beliggenheden over for Ravnsbjergkirken, så der opnås en god helhedsvirkning, er dermed hverken nævnt eller efterlevet. Desuagtet vedtog byrådet i juni 2010 bevillingen til den nye bygning - uvidende om, at det krævede dispensation fra lokalplanen, thi dette fremgik ikke af magistratens indstilling.

Fire indsigelser


Og i juni 2011 gav byrådet tilladelse til nedrivning af en (da allerede nedrevet) bygning på 1.800 kvm samt dispensation til at opføre den ny. At der var søgt bygningsinspektoratet om tilladelse til at opføre en bygning på 7.447 kvm etageareal omtales ikke. De nedrevne 1.800 kvm lagt oven i de tilladte 4.830 kvm giver 6.630 kvm. Hvordan kunne der så bygges 7.447 kvm? Nabohøringerne i 2010 og 2011 (undertegnede ikke omfattet) resulterede i fire indsigelser. Og det var byggekonsortiet selv, der svarede: »Støjgener og lysindfald vil formentlig ikke forringes nævneværdigt i forhold til i dag.« »Bortfaldet af udsigten til det grønne må i nogen grad være forventelig, da området, jf. lokalplanen, er udlagt til denne type bebyggelse.« »Som udgangspunkt rager bygningen ikke højere op end den eksisterende. Højden mod Grøndalsvej forøges således, fordi terrænet falder, og bygningen ”vokser” ud af skråningen. På ovenstående grundlag kan man argumentere for, at den ekstra etage, der skal dispenseres for, er den nederste etage.« Overfladisk og arrogant. Ja, det sidste absurd. Selv anførte Ejendomsforvaltningen, at overkanten på det ny byggeri svarer til den eksisterende, og at lokalplanens krav kunne være fastholdt, men at den valgte løsning er mere attraktiv. Det var med andre ord ikke ”særlige hensyn til virksomhedens indretning”, der afgjorde højden. Og det gjaldt heller ikke ”dele af en bygning”, men en hel bygning. Og det er ikke engang rigtigt, for det nye byggeri rager op over det eksisterende. Men dermed stillede byrådet sig tilfreds. Der var ingen uvildige vurderinger. Helt grotesk blev det, da man for nogle måneder siden kunne læse, at bygningen er overflødig, og at ledende politikere foreslår den solgt. Det er en farce, hvis lokalplanen kan forbigås efter forgodtbefindende, hvilket den jo heller ikke bør kunne. Men hvordan har demokratiet det i Aarhus?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.