Skoleforliget er skindemokrati af værste skuffe

Borgerne bliver en ubetydelig brik i et puslespil, der allerede er samlet.

Aarhus Kommune fik 13/5 en ny skolestruktur.

Jeg skriver bevidst Aarhus Kommune og ikke Aarhus' borgere, for i virkeligheden kunne den nye skolestruktur have været klar for flere måneder siden.

Det står helt klart, at S og SF for længe siden har sat sig sammen og besluttet, hvordan fremtiden for folkeskolen i Aarhus skal se ud.

Det bliver en folkeskole, der begrænser det frie skolevalg for forældre og elever. Det bliver en folkeskole uden hensyntagen til borgernes høringssvar og de åbenlyse områder af Aarhus, som vokser sig større og får brug for en folkeskole om ganske kort tid.

Hensyntagen er også skubbet til side med tanke på kommunens økonomi. Det er alt for tidligt at forudsige, hvordan og hvor meget der skal spares, når et nyt budget skal vedtages til september.

Dette betyder, at usikkerheden for forældre og elever kan blive genoptaget, eller også kan det betyde besparelser for de allermindste.

Derfor er Venstre ikke med i skoleforliget.

Der er ingen tvivl om, at det er noget der berører borgerne. Bare slå op i en hvilken som helst aarhusiansk avis, og debatsiderne er spækket med ideer, forhåbninger, forargelse og spørgsmål til os på rådhuset og især til børn- og unge rådmand Kristian Würtz (S).

Forstår borgerne


Jeg kan sagtens forstå langt de fleste borgere, der skriver i aviserne.

Jeg har stor respekt for, at borgerne i Aarhus engagerer sig og forsøger at få klarhed på problematikken og præge den politiske beslutning - præcis som borgere skal kunne i et velfungerende demokrati.

Det kan man ikke kalde den proces, som skolestrukturen har været. Derfor er Venstre ikke med i skoleforliget.

Da Venstre satte sig til forhandlingsbordet 13/5, var det med en forhåbning om at få sat høringssvarene i spil. Borgerne skal blive hørt og have en klar stemme i den fremtidige aarhusianske skolestruktur.

Jeg må dog erkende, at jeg blev skuffet, da Kristian Würtz så bort fra både de helt overordnede anbefalinger fra skoleanalysen og fra de mange høringssvar indsendt af borgerne i Aarhus.

Rigtig - ikke hurtig


Venstre kæmpede for den rigtige løsning - ikke den hurtige. For Aarhus er ikke tjent med en lappeløsning. Forældrene, skolebestyrelserne, lærerne og ikke mindst børnene er ikke tjent med uvished og konstante forandringer på den aarhusianske folkeskole. Desværre fremtidssikrer den nye skolestruktur ikke den aarhusianske folkeskole.

Derfor er Venstre ikke med i skoleforliget.

Lad mig til sidst slå det helt fast: Venstre i Aarhus vil hellere end gerne fremtidssikre den aarhusianske folkeskole, og vi i partiet er villige til at tage de nødvendige skridt for en forbedring, men vi vil ikke acceptere, at borgerne bliver en ubetydelig brik i et puslespil, der allerede er samlet.

Og Venstre vil heller ikke gå på kompromis med det frie skolevalg, og vi mener fortsat, at den aktuelle skolestruktur skal laves i henhold til kommunens økonomi.

Derfor er Venstre ikke med i skoleforliget.

Hensyntagen er også skubbet til side med tanke på kommunens økonomi. Det er alt for tidligt at forudsige, hvordan og hvor meget der skal spares, når et nyt budget skal vedtages til september.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.