Tak for alt til Gellerupscenen

Så sidder man her på 1. række igen - for ottende gang i træk - til premiereforestillingen på Gellerupscenen.

Bortset fra år 1 har Ida Marie hvert år ”krævet”, at vi sidder på 1. række. Denne gang er det så med alle tre børnebørn (tvillingerne er med for første og desværre sidste gang her i Gellerup), og Ida Marie har brugt megen tid på at forklare dem, hvor vigtigt det er at sidde på 1. række.

At Laura så under forestillingen benytter den rettighed til dels at kommentere og dels kommunikere med skuespillerne er bare en af de detaljer, der er så pragtfuld ved at have børn med i teater.

Inden forestillingen vandrer tankerne lige en tur af memory lane, og jeg tænker på Pipi Langstrømpe, Madicken, Emil fra Lønneberg, Prinsen og Tiggerdrengen, Bølle Bob, Folk og Røvere i Kardemomme By, Otto er et Næsehorn, Buster, Bugsy Malone og alle de andre, som min slidte harddisk ikke lige kan huske.

En urimelig beslutning

Alle de oplevelser, man har haft med sine børnebørn og alle de andre børn, der har overværet forestillingerne. Dette er slut nu. En helt urimelig beslutning truffet af det nuværende byråd med en konservativ rådmand i spidsen. Det er næsten ikke til at bære, at en by som Aarhus ikke har råd til at bruge 2 mio. kr. om året på et børneteater. Og det uagtet at man ønsker at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. En storby (Aarhus), der vil være kulturhovedstad, men ikke har råd til et børneteater - det er lidt fattigt Nej, det er meget fattigt.

Hvordan forældre og bedsteforældre skal forklare dette for børn og børnebørn, skal der klogere folk end jeg til at gøre. Nu er jeg jo ret sikker på, at alle i byrådet, der har ønsket at lukke dette børneteater, selvfølgelig har set mange af de forestillinger, der er lavet gennem tiderne, så beslutningen er selvfølgelig truffet på et sagligt og underbygget grundlag. Alt andet ville jo være skuffende, og det er ikke sådanne politikere vi har valgt. Nej vel?

Kun få byrådspolitikere

Som sagt har jeg været til ni premierer på dette fremragende børneteater. Og selv om jeg kun kan huske at have set to-tre byrådspolitikere gennem disse ni år, er jeg fortsat fortrøstningsfuld. Politikere har selvfølgelig vigtigere ting end premierer, så igen - beslutningsgrundlaget er selvfølgelig velunderbygget.

Og jeg er nødt til at sige, at af dem, jeg har mødt, er der to socialdemokrater, en radikal og en SF'er, så det er altså fire personer. Men byrådet består jo som bekendt af 31 medlemmer minus de to fra Dansk Folkeparti, der står uden for forliget.

Tak til jer alle

Lad mig benytte lejligheden til at takke såvel skuespillere som personerne bagved. I har givet os rigtigt meget, og I kan selvfølgelig ikke gøre ved, at I bor i en kommune, som hellere vil satse på anden kultur end børneteater. Synd for både kommunen og dens indbyggere.

Uden at blive alt for melodramatisk vil jeg spagfærdigt anføre, at vi ”voksne” kommer til at savne Gellerupscenen. Jeg håber alle I ildsjæle, der er involveret, finder en anden løsning. Det fortjener vi forældre og bedsteforældre. Og lad så de andre forfægte, at vi får en kulturhovedstad, som ca. koster det samme som 50 års børneteater.

Og til jer ildsjæle vil jeg blot sige: Det er ikke det faglige niveau, der er skyld i, at scenen lukker. Lad det være en trøst i al denne elendighed.