Virkeligheden skal frem i lyset

Hans Vedel fra børn- og ungemagistraten svarer i JP Aarhus 2/7 på mit kritiske læserbrev 25/6.

Han inviterer til et møde. Møder holder man internt i en organisation, eller hvis man har en fælles arbejdsopgave på anden vis - de er på en måde ikke-offentlige.

Men her er min intention at få virkeligheden frem i lyset, så alle kan se, hvordan pædagogers dømmekraft ødelægges af kommunen, som jo ellers burde beskytte den.

Vi mødes med andre ord i en offentlig diskussion, som alle kan følge og bidrage til. Vi mødes her - lige midt i tryksværten!

Gør man også sådan med sine ansatte? Indbyder til en lille privat snak? Om ”Rømers synspunkter” som det hedder i Vedels svar. Men altså ikke ”Vedels synspunkter”? Sådan, med to små teknikker, omdannes en offentlig og fri diskussion til en privat kammeratlig samtale. Hvis man uden at rødme gør sådan med en medborger, hvordan mon man så agerer over for sine ansatte?

Et forstemmende sted i Vedels svar er der, hvor han skriver, at pædagoger opfordres til at ytre sig, når blot det er i overensstemmelse med kommunens politik.

Det er en udstilling af alt det, jeg kritiserer, for det er jo netop kommunens politik, som pædagogfagligt set er for ringe. Men den må pædagogerne altså ikke kritisere! Følgende oplevelse bidrager til denne fornemmelse: Jeg sendte en e-mail til børn- og ungeforvaltningen, underskrevet med privatadresse.

Derpå sender kommunen denne e-mail til min arbejdsgiver, som er statslig. Efter at jeg påtaler det, følger en halvkvædet vise, ikke nogen beklagelse. Så borgere må regne med, at evt. kritiske henvendelser kan videresendes til deres arbejdsgiver, med mindre det meget udførligt frabedes.

Endelig er der ingen substantiel drøftelse af kritikpunkterne. Tværtimod forstærker alle formuleringer min formodning. Alt peger på en forvaltning, der slet ikke ved, hvad pædagogik og pædagogisk udvikling drejer sig om, men blot vil have små magistrat-kloner udklækket efter tænketanke, dialoghjul og ensretning. Og på det link, som Vedel henviser til - hvor den nye kommunale åbenhed skulle være præsenteret - finder man en Facebook-side, der ikke indeholder andet end en internetbaseret test med syv spørgsmål.

Alt peger på en forvaltning, der slet ikke ved, hvad pædagogik og pædagogisk udvikling drejer sig om.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.