Fritidspasset kan ikke stå alene

I Det Boligsociale Fællessekretariat har vi med en ny analyse sat fokus på børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder i Aarhus (se www.bydele.dk).

Analysen viser, at der er store udfordringer i forhold til at sikre børnene i byens mest børnerige boligområder gode og lokale fritidstilbud.

Når vi i boligforeningerne er optaget af vores børn og unges fritidsliv, skyldes det, at et aktivt fritidsliv giver de unge en bedre skolegang, øger deres jobmuligheder og ikke mindst skaber mere rolige og velfungerende boligområder, fordi de unge har noget fornuftigt at gå op i.

En af vores anbefalinger i rapporten er, at fritidspasset skal fortsætte. Fritidspasset giver mulighed for, at børn af forældre med små indkomster kan få betalt kontingentet i en idrætsforening. Som bekendt bor der mange familier med små indkomster i ovennævnte boligområder.

JP Aarhus har indgående beskrevet årsagerne til, at fritidspas-ordningen er i fare - og fritidspasset fandt endda vej til lederspalten 18/5.

Leder fortjener ros

Her stiller avisen spørgsmålstegn ved ordningen - og slår på tromme for vigtigheden af flere engagerede frivillige ledere i foreningerne.

JP Aarhus' leder kritiseres ofte, men i dette tilfælde fortjener den ros, for spørgsmålet om foreningernes vilkår i og omkring disse børnerige boligområder er vigtigt - og bør sættes på dagsordenen i Aarhus.

Optaget af fodbold

JP Aarhus' leder argumenterer for, at stigmatisering kan være et problem for børnene - eller at de vil føle sig som ”andenrangs-medlemmer” i foreningen, fordi kommunen betaler kontingentet.

Det er der intet, der tyder på i vores undersøgelse. Børnene er optaget af f.eks. fodbolden og ikke af, hvem der betaler.

Kan foreningerne så fastholde børnene, når/hvis fritidspasset stopper, lyder det næste spørgsmål.

Her har vi en udfordring. Ikke kun pga. af kontingentet, men også fordi træningen ligger langt fra børnenes bopæl, der er få lokale tilbud, der er et begrænset forældresamarbejde og desværre stadig problemer i nogle foreninger med at rumme visse børn, fordi de har anden kulturel baggrund.

Konklusionen er, at et fritidspas ikke gør nogen forskel alene. Foreningerne skal have opbakning, både i form af økonomisk støtte og i form af et tæt samarbejde med den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner - f.eks. lærere og pædagoger, der med deres kendskab til børnene kan hjælpe både med at skabe ro omkring træningen for de frivillige ledere og med at skabe et bedre familiesamarbejde, der er nøglen til fastholdelse.

Mange flere frivillige

Men det kræver, at de nogle dage kan have en arbejdsdag til kl. 18, hvilket kræver velvillighed fra alle involverede parter.

Vi skal passe på vores frivillige ildsjæle i foreningerne og rekruttere mange flere af slagsen.

Derfor håber vi, at debatten om foreningslivet vil fortsætte, og at flere kommer på banen med en aktiv indsats. Det har Aarhus nemlig brug for.

Vi skal passe på vores frivillige ildsjæle i foreningerne og rekruttere mange flere af slagsen.”

Der er store udfordringer i forhold til at sikre børnene i byens mest børnerige boligområder gode og lokale fritidstilbud.”