Gør livet levende …

En mand står ved et busstoppested på Silkeborgvej. Det er tirsdag morgen, det regner og termometeret har kun lige sneget sig op på de fem grader.

Manden ser ikke glad ud, han virker indesluttet og har et tomt blik i øjnene. Han tænker over, hvornår det var, det hele startede. Hvornår det var, at livet ikke længere føltes levende for ham. Hans morgen var ikke rar, han havde et af de utallige skænderier med sin kone, den kvinde, han giftede sig med otte år tidligere. Og ikke nok med det, igen havde det været en kamp at få deres fælles datter klædt på og sendt ud af døren til den nærliggende skole, så hun kom bare nogenlunde rettidigt.

Og nu står han ved et busstoppested og venter på den bus, der skal fragte ham ind til den daglige trummerum på jobbet. Mandens blik skøjter hen over de beskidte sten på fortovet - for blikket søger nedad som hans sindsstemning, men pludselig bliver hans øjne alligevel fanget af noget lidt højere oppe, nemlig på busskurets reklameflade: En mand og en kvinde i kærlig omfavnelse og ordene, der lyder. ”Gør livet levende - ha' en affære”. Ja, hvorfor ikke, tænker manden …

Måske er der andre end mig, der er blevet provokeret af Victoria Milan - Danmarks første datingside for gifte og samboende mennesker.

Det begyndte omkring juletid, hvor man må sige, at mange, især børnefamilier, er hårdt pressede. Der er juleafslutninger i snart sagt alle sammenhænge, med børnehaven og fodboldklubben, skolen og spejder. Der er gaver, der skal købes, konfekt, der skal laves, og et hav af opgaver, der gør, at mor og far måske ikke får brugt tid på hinanden, for det er i hvert fald vigtigt, at børnene oplever, at det er jul - tænker mange måske. Så må parforholdet lige være lidt på standby.

Men vi ved ifølge statistikkerne, at det er ved juletid, at mange oplever utroskab ved firmaets julefrokoster, for det er så fristende, når der kommer alkohol på bordet, og det derhjemme alligevel ikke er så sjovt.

Mon ikke Victoria Milan også har læst statistikkerne. Det var nemlig lige midt i juletravlheden, at den nye datingside valgte at komme med en radioreklamekampagne om det gode og skønne ved at have en affære. I et af spottene lød det bl.a.: »Føler du dig låst i et monotont og kærlighedsløst ægteskab? Savner du den magiske følelse af lidenskab? Spænding? Nærhed? Victoria Milan kan gøre dig levende igen. Husk, at du kun lever én gang.«

Den første gang jeg hørte reklamen, kom jeg til at fnise lidt og sad en rum tid og ventede på, at radioværten ville komme med en kæk bemærkning og dermed fortælle, at reklamen selvfølgelig var en joke, og at han naturligvis ikke håbede, at der var nogen, der hoppede på den. Men det skete bare ikke. For den var og er jo god nok; der findes en datingside, der udelukkende henvender sig til mennesker, der ønsker at have en affære. En side for mennesker, der i forvejen har tætte relationer og er bundet til en anden, men som har brug for en eller anden grad af spænding i deres liv.

Reklamen kørte et godt stykke tid, uden at den egentlig vakte så megen debat, og jeg må også indrømme, at jeg hurtigt selv havde glemt den, måske fordi den virkede så absurd og lidt surrealistisk.

Men nu er reklamen der så igen. Denne gang har den som nævnt været at finde på busskurenes reklameflader, en plads, der til dagligt bliver betragtet af rigtigt mange mennesker, og som derfor ikke er helt billig. Man må derfor også formode, at der kommer penge ind til datingsiden, når de nu har råd til at gøre sig bemærket på så væsentlig et reklamested i byen.

Men hvad er det, der er sket?

Hvornår blev utroskab legitimt og noget, man kan reklamere for, uden at vi lader os provokere nævneværdigt af det? Man kan spørge sig selv, om den generelle holdning i samfundet er, at det ikke længere er forkert at være utro og dermed gøre sin nærmeste ondt. Synes vi i bund og grund, at det er i orden at have en affære, hvis man bare kan undskylde det med kedsomhed, alkohol, eller at der er gået for meget hverdag i den?

Jeg synes ikke, det er i orden, og jeg undrede mig både ved juletid og nu over, at der er mennesker, der kan synes, at det er fuldt ud legitimt at lave og benytte en sådan side.

Jeg er stadig meget provokeret, men tænker nu, da reklamerne igen er begyndt at tone frem, at vi måske kan spore en samfundstendens i, at tabuet omkring utroskab er ved at forsvinde.

At lade et emne som det, at have en affære fylde en masse i vores hverdagsbillede, i form af reklamer både på gader og i radioen, det gør noget ved os. Vi bliver vant til begreberne, og det bliver på den måde også nemmere at sige og at tale om, og for nogen vil det derigennem også blive lettere at udføre utroskaben.

Reklamerne lokker med et bedre liv, de taler ind i vores individualiserede samfund, som i forvejen dyrker den enkelte i en sådan grad, at der snart sagt ikke er plads til andet. Jeg tror, der er en alvorlig fare for, at der ikke bliver plads til familielivet i det samfund, vi er ved at bygge op. For hvis vi i den grad kun kan se os selv og vores egne behov og vores egen lykke, så bliver alt det og alle dem, der er omkring os, kun redskaber, der skal bruges til at komme frem til den personlige glæde.

Jeg tror ikke, at det er det, der gør livet levende. Jeg tror, livet bliver levende, når vi tør binde os til hinanden med kærlighedens bånd og lader det være rettesnoren i vores liv. Bånd, der fortæller, hvem vi hører sammen med, og hvem vi altid vil sætte vores eget individ og egen lykke til side for.

Jeg tror, livet bliver levende, når vi tør binde os til hinanden med kærlighedens bånd og lader det være rettesnoren i vores liv.”