Hvorfor skal vi rydde op efter ”Horsens Holder”-svineriet?

Første indslag kom i april og var et A4-ark ophængt på alle yderdøre i mit kvarter. Der gik ikke mange timer, før en stor del af disse sedler var fjernet og flød på gaden.

Næste indslag dukkede op i denne uge og var et sadelovertræk placeret på alle cykler i kvarteret. Igen med den effekt, at der i dagene efter sviner med kampagnens sadelovertræk.

Her kan man selvfølgelig indskyde en hurtig parentes om, at det handler mere om de mennesker, der smider materialet om Horsens fra sig, end om dem, der distribuerer det. Og jeg er enig i, at vi alle skal tage mere ansvar for det fælles byrum. Men det betyder ikke, at ”Horsens Holder” uforstyrret skal tæppebombe Aarhus midtby.

God markedsføring?

Tværtimod er distributionsmetoden på kant med god markedsføringsskik, og det føles som en klar overskridelse af den private ejendomsret at skulle afmontere kampagnemateriale på døre og cykler.

Det skaber faktisk en oplevelse hos mig som borger af, at jeg skal tromles for at få ”Horsens Holder”-budskabet igennem. Et budskab, der oven i købet er udtryk for meget dårlig research, idet det postulerer, at det kun er ”de rige”, der har adgang til græs eller haver i Aarhus midtby. Jeg vil foreslå, at ”Horsens Holder” distribuerer næste del af kampagnen mundtligt via ”Horsens Holder”-gadefejere, der kan tage en snak med interesserede aarhusianere om Horsens' eventuelle herligheder, samtidigt med at de rydder op i de kvarterer, de har valgt at svine til i de sidste uger.

Så holder Horsens? Umiddelbart ikke.