Så lyt dog til borgerne

Kære teknik- og miljørådkvinde Laura Hay,

Borgerne i Ormslev har ikke noget imod indskrænkninger i busdriften.

Borgerne i Ormslev kan godt håndtere forandringer.

Borgerne i Ormslev synes, det er en god idé at eksperimentere. Også med nye løsninger på den fremtidige kollektive trafikplan.

Borgerne sidder inde med relevante indlæg, kommentarer, idékataloger og viden i forhold til de konkrete udfordringer, som vi og vores politikere og embedsmænd står over for at skulle finde løsninger på.

Øjensynligt er der bare ingen politikere, ej heller embedsmænd og -kvinder, der har tid til at høre, hvad vi har at sige og skrive.

Til gengæld har politikere og embeds-m/k'er i Aarhus Kommune heller ikke tid til at fortælle os allesammen, hvilken vision og hvilke kriterier der ligger til grund for beslutningen om at sløjfe linje 11's tur til Ormslev, og erstatte busdriften til byen med linje 35, der vil reducere afgange i dagtimerne, og som hverken kører om aftenen, efter 18 eller i weekenderne og på helligdage.

Som en tyv i natten

De nye forslag er kommet som en tyv i natten, uden at borgerne er blevet hørt. Høringerne har været nytteløse og en skueproces. Og uden at efterfølgende fælles underskriftsindsamling, høringssvar, mailudveksling samt fremsendelse af idékatalog til justering af de eksisterende ruter har ført til andet end et automatafvisende svar.

I automatafvisende-svarene dokumenteres en trafiktælling foretaget i 2010, som begrunder beslutningen med, at for få mennesker benytter bussen til og fra Ormslev om aftenen og i weekenderne. Og henvisning til en midttur, der reelt ikke økonomisk kan bruges i sin eksisterende form.

Det til trods for at idékataloget er udarbejdet med input fra relevante interessenter, herunder Midttrafiks forslag til busruter og køreplaner, chaufførernes syn på sagen samt et stort antal borgere i de berørte områder.

Vi forstår, der skal spares

Der er således tale om særdeles aktivt medborgerskab. Der er faktisk nogen, der gider. Vi forstår godt, at der skal spares. Og vi vil også gerne handle på de besparelser. Vi vil også godt have, at den kollektive trafik bliver mere hyppig, mere præcis og mere attraktiv for os alle sammen.

Vi forstår godt, at vi ikke kan opretholde busdriften, som vi kender den. Vi er faktisk klar over, at kommunen står over for en stor økonomisk udfordring, som vi skal løse sammen.

Det, vi til gengæld ikke forstår, er, at nytænkningen og den proces, hvori borgernes indlæg, indsigelser, kommentarer, tanker og ideer, der lægges til grund for udformningen af den nye kollektive trafikplan og medvirker til at sikre, at der ikke sker fejl i udmøntningen af planerne, har været så ringe, at den faktisk er sprunget et helt led, et ret markant led, over.

En ny virkelighed

At forhandle en ny virkelighed frem er vel målet med borgerinddragelsesprocesserne? At borgerne ikke inddrages, er resultatet, og at den fremkommende virkelighed er så fuld af huller, at ”The Matrix” kunne være optaget i det, er vel dumpegrund på første år af et statskundskabsstudie på AU?

Desuden savner vi visioner og en langsigtethed for trafikplanen og de tilknyttede kriterier, som ligger til grund for beslutningerne.

Hvor mange passagerer er nok til, at en linje kører i weekenderne?

Hvor vigtigt er båndet mellem byerne indenfor skoledistrikterne?

Hvor mange skal gøre indsigelser for, at en plan ændres?

Hvordan defineres en endestation?

Hvor mange gamle og børn og familier med kun én bil skal der til?

Hvor mange nybyggede parceller med fremtidige beboere er nok?

Kort sagt en begrundelse for, hvorfor man gør som man gør i magistraten og Midttrafik.

Sidst, men ikke mindst, er vi uforstående over for, at man i Ormslev og omegn udstykker boliger, som unge på offentlig lønninger har råd til at købe, og samtidig tvinger dem til at investere i to biler for at få hverdagen til at hænge sammen.

Og at man i en passagertælling ikke tager højde for de 40-50 nyudstykkede grunde med 95-100 børn under 12 år, som må regnes for fremtidige busbrugere - særligt om aftenen efter fritidsaktiviteter (I ved, så de ikke bliver tykke) og i weekenderne.

Det virker visionsløst, kortidsplanlæggende og kommunegrådigt. For os, som borgere, opleves det som en spareplan, snarere end en vision og et løft for, hvordan den kollektive trafik kunne udmøntes i fremtidens Aarhus for og med dens borgere, som tiltænkt af tidligere rådmand Thyssen.

Føles som et overgreb

Hvad vil vi med den kollektive trafik? Hvordan kan Aarhus være på forkant og få del i de midler som stilles til rådighed for nytænkningen indenfor den kollektive trafik? Hvordan kan planen være med til at sikre miljøet? Og opdrage børn og unge til, at dét system i hvert fald fungerer?

Den høringsproces, vi har været udsat for, føles som et overgreb, hvorved begrebet høring mister sin berettigelse.Det kan gøres meget bedre. Og vi kan nå det endnu.

Så kære Laura Hay. Du har noget, du har brug for - borgerne. Vi har allerede stillet os til rådighed og gør det gerne igen.

Men først vil vi invitere dig, Miljø- og Teknikudvalget samt jeres embeds-m/k'er til at læse de forslag, vi har til enkle og billige justeringer af de eksisterende ruter og planer.

Der skal så lidt til. Og vi kan virkelig meget.