Stands voldtægt af aarhusiansk kulturarv
I Aarhus er vi beæret af at have huset arkitekten Hack Kampmann. Han efterlod sig utroligt smukke bygninger som teatret, købmandsskolen og toldboden. Bygninger, som enhver med tilknytning til Aarhus værdsætter og føler er en del af den aarhusianske identitet. Toldboden har været et vartegn for byen i 114 år.
Jeg var rystet i min inderste aarhusianske sjæl, da jeg så, hvordan dette klenodie var på vej til at blive voldtaget af en fastfood-kæde, der åbner butik i den sydlige del. Der er snart ikke grænser for, hvad der er til salg for ussel mammon.
Jeg beder indtrængende myndighederne værne om vor kulturarv og fastholde, at en fredet bygning kan man ikke behandle efter forgodtbefindende.