Vi skal bygge mere bæredygtigt i Århus
Én ting har vi åbenbart råd til - vores byer skal fortsat vokse med store arealslugende parcelhuskvarterer.
Fremtidsforskere og lederskribenter er ikke, hvad de har været.
Inden for den seneste uge har fremtidsforsker Jesper Bo Jensen hævdet, at hvis Århus Kommune ikke længere udvikler nye massive parcelhusområder, flygter alle skattetunge, veluddannede børnefamilier til Favrskov Kommune. Og JP Århus' lederskribent går skridtet videre og påstår, at vi i så tilfælde er på vej mod at bygge et eller flere nye Gellerup'er.
Politikere og embedsmænd i Århus Kommune har lanceret en ny udviklingsstrategi i kølvandet på visionen om, at Århus vil vokse med 50.000 nye boliger og 75.000 nye indbyggere inden 2030. Konkret handler det i første omgang om de nye byområder i Lisbjerg og Elev, der forudsættes bebygget meget tættere, end vi er vant til fra de traditionelle forstæder. Pga. dette melder kommunen ud, at der ikke i disse nye byudviklingsområder bliver plads til traditionelle arealslugende parcelhuskvarterer, som vi kender dem fra f.eks. Åbyhøj og Højbjerg.
Fattigdomskommune?
Men her advarer Jesper Bo Jensen og JP Århus om, at hvis vi sparer på jord til byudvikling, så kommer Århus til at bestå af ældre, unge og indvandrere, kort sagt en fattigdomskommune.
Vi hører ellers, at vi skal spare på alting nu om dage. Vi har ikke råd til efterløn, vi har ikke råd til indvandring, vi har ikke råd til højere skatter, vi har ikke råd til et ordentligt miljø, vi har ikke råd til noget som helst, mens vi med rædsel i sindet nærmer os det ældrebebyrdede fremtidssamfund.
Men én ting har vi åbenbart råd til: Vores byer skal vokse, som de altid har gjort med store arealslugende parcelhuskvarterer, hvor grundene for at være rigtige parcelhusgrunde skal være mindst 800 m +2 .
Lad os et øjeblik forestille os, at samtlige nye boliger i Århus frem mod 2030 skal bygges som traditionelle parcelhuse med et gennemsnitligt grundareal på 800 m +2 . Dette vil fylde 40 km +2 , og så er det nødvendige, men meget store vejareal ikke medregnet. 40 km +2 er ca. 10 gange så meget som Lystrup fylder i dag, så vi skal altså bygge ca. 10 gange Lystrup for at opfylde folkets krav om parcelhuse. Eller det samme som Randers i dag.
Debat i Århus
I modsætning hertil inviterer Århus Kommune meget fornuftigt og ansvarligt til en debat om hvordan vi skal bygge vores nye bydele: Ideen er at blande højhuse, tætlave bebyggelser, lave etagehuse, række- og kædevillaer og ikkearealslugende parcelhuse i et mix, der samtidig afspejler blandede former for ejerskab: Almene og private udlejningsboliger, ejerlejligheder og private række- og kædehuse blandet godt ind i hinanden, så vi undgår rigmands- og fattigmandsghettoer. Lidt ligesom Skejbygårdsområdet, bare endnu tættere.
Hvorfor nu dette udspil? Simpelthen fordi vi af hensyn til balancen mellem by og natur, af hensyn til trafikstrukturen, af hensyn til vore drikkevandsressourcer og af hensyn til miljøet og klimaet ganske enkelt ikke har råd til at lade vores byer vokse som hidtil. Dette er en holdning, der i stigende grad vinder anerkendelse i den del af verden, som har en voldsom flugt fra land til by, som i Kina, eller som ganske enkelt ikke har areal nok til befolkningsvæksten som i Holland.
I Los Angeles kan man godt opgive, byen er større end Sjælland. Men her i landet vil folket (og fremtidsforskeren) have parcelhuse uanset konsekvenserne. Ellers flygter de til Favrskov, som tilsyneladende har uanede arealressourcer til at bygge parcelhuse.
Nye attraktive bydele
Hvorfor skulle vi i Århus med vores stærke blanding af gode almene og private bygherrer, vores ellers så berømmede arkitekter og et byråd, der har modet til at udvikle byen på en bæredygtig måde ikke være i stand til at bygge nye attraktive bydele.
Bydele, der pga. nærhed, sikkerhed, gode kollektive trafikforbindelser, et godt lokalt handelsliv, lokale skoler og institutioner og et stort bæredygtigt naturindhold lige uden for døren vil virke tiltalende på de unge veluddannede og vellønnede børnefamilier?
Børnefamilierne
Kunne det ikke tænkes, at lige præcis de veluddannede og vellønnede børnefamilier, der samtidig er en befolkningsgruppe, som er yderst bevidst om nødvendigheden af en forstærket indsats mod klimaforandringerne, netop vil vælge at bosætte sig i en by, der i handling udtrykker at ville gøre noget ved byens uhæmmede vækst?
Århus Kommune har ytret et ønske om at gøre byen CO2 -- neutral, byen støtter lavenergibyggeriet, fremmer grøn vækst, leverer rent vand, tilbyder et stort naturindhold i byens nærhed samtidig med et godt erhvervsmiljø og et stort kulturudbud.
Dette er fremtidens værdier. Hvorfor i alverden skulle de vellønnede børnefamilier flygte fra alle disse værdier, d'herrer fremtidsforsker og lederskribent?