Spild af penge at begynde at rive ghettoerne ned
»Det er den mest ambitiøse plan for forandringer af et boligområde i Danmark nogen sinde«, kvidrede venstrerådmand Laura Hay, og borgmester Nicolai Wammen (S) gav den med statsmandsviden og selvros, da han bekendtgjorde, at byrådet 18/11 havde vedtaget med 28 stemmer imod tre at bruge over en mia. kr. på at få Gellerup til at »høre ind under Århus« i noget, der er kaldes ”Helhedsplanen”.
Den utrykker en blind og naiv tankegang om, at det vil ske ved at rive nogle blokke ned og lave en bygade midt gennem Gellerup.
I 1983 gennemførte regeringen en lov, der i tre år gjorde det særdeles attraktivt for kommunerne økonomisk at huse indvandrere, ganske enkelt fordi staten betalte enhver udgift, der var forbundet med at huse dem.
Byporten på vid gab
Daværende borgmester, Thorkild Simonsen (S) slog omgående byporten på vid gab og inviterede enhver med indvandrerbaggrund til Århus.
Og da lejlighederne i Gellerup dengang var svære at leje ud på grund af høje huslejer, blev disse reserveret til de mange udefrakommende, der benyttede sig af borgmesterens generøse tilbud og kom hertil i tusindvis - og staten betalte som lovet.
Da de tre år var gået, stod Århus Kommunes skatteborgere med håret i postkassen, da ingen af indvandrerne rent faktisk var kommet i arbejde, og nu skulle kommunen til selv at betale samtlige bidrag til tilflytterne uden statstilskud.
Samtidig vedtog samme S-regering, at enhver indvandrer, der tidligere havde boet i en anden kommune, havde lovkrav på at kunne flytte til den kommune, som de måtte ønske at bo i. Og eftersom Århus havde modtaget langt størsteparten af - ikke mindst muslimske - indvandrerne, var det naturligvis Århus, som muslimerne ønskede at flytte til.
Krav på lejlighed
Samtidig havde regeringen gennemtrumfet, at ethvert familiesammenført familiemedlem havde krav på en lejlighed senest tre måneder efter, at der var givet asyl eller opholdstilladelse. Det gav et voldsomt pres på Århus og ikke mindst Gellerup, hvor der var tale om lejligheder, som etniske danskere var skrevet op til i op til tre årtier.
Resultatet kan ses i dag, og det er, hvad enten man kan lide det eller ej, mildt sagt en katastrofe.
Fra 1983 og frem til i dag er der smidt milliarder af kroner i det bundløse kar, der hedder Gellerup, og det eneste, der er sket derude, er, at forholdene i dag er mere kaotiske end på noget tidligere tidspunkt.
Indvandrerne vil til enhver tid (fuldstændig forståeligt) klumpe sig sammen. Sådan er det bare, og det hjælper ikke at rive deres bolig ned for så at bygge den op igen. Det er da tudetosset.
Muslimer og kristne kan ikke bo dør om dør i fred og fordragelighed. Se hvad der sker rundt om i verden, så lad os da acceptere ghettodannelserne, når det ikke kan være anderledes. For det kan det bare ikke.