En bombe under den danske model
Retten til at få fradrag fra sit fagforeningskontingent bliver afskaffet for beløb over 3.000 kr., og samtidig er dagpengeperioden skåret fra fire til to år. Det er konsekvensen af regeringen og DF's genopretningsplan.
Umiddelbart lyder det vel ok, for de fleste har vel råd til at betale kontingentet selv uden et skattefradrag? Og bliver dagpengeretten kortere, kommer flere vel bare i arbejde? Men desværre er situationen mere alvorlig end som så. Skinnet bedrager - i hvert fald når man ser på, hvad konsekvenserne bliver ikke bare for pengepungen, men for en vigtig søjle i vores samfundsstruktur: Den danske model.
Aftalen er med til at skabe sprækker, der senere bliver til kløfter og som på sigt kan trække jorden væk under den danske model. Det er en model, som udlandet kigger os over skulderen efter, og hvor politikerne holder sig langt væk fra de aftaler, som arbejdsmarkedets parter laver.
Resultatet er stor omstillingsevne, fleksibilitet, social sikkerhed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Forkortelsen af dagpengeperioden kan sætte dette over styr, fordi de relativt høje dagpenge er med til at skabe en økonomisk sikkerhed, der gør konsekvenserne af en fyring mindre end i mange andre lande.
Siden den nuværende regering kom til, er angrebene på den danske model kommet i en lind strøm. Senest er det halveringen af dagpengeperioden, fradragsretten og nedskæring i efteruddannelsestilskuddene og midler til at forbedre arbejdsmiljøet. Regeringen arbejder langsomt, men sikkert vores land mod tilstande som i Storbritannien, hvor det lykkedes daværende premierminister Margaret Thatcher at knuse den britiske fagbevægelse, og hvor konsensus er et ukendt begreb.
Social ulighed
Det er social ulighed derimod, ligesom uddannelse og opkvalificering er noget kun virksomhederne tager sig af - og det i begrænset omfang. I Danmark samarbejder parterne om uddannelse, men også pension og arbejdsmiljø. Men det kan blive en saga blot.
Jeg frygter, at vi med regeringens indsats er ved at se begyndelsen på enden for den danske model. Det vil være til stor ulempe for både virksomheder og medarbejdere, fordi interessen for i fællesskab at finde den indretning, der på bedste vis tilgodeser begge parter, forsvinder. I stedet får vi en situation, hvor parterne modarbejder hinanden, og hvor ideologi træder i stedet for sund fornuft.