Cand.theol. kan blive til cand.alt & intet

I øjeblikket går debatten frem og tilbage på Aarhus Universitet om en nedlæggelse af fakulteterne og en oprettelse af større centre/colleges.

Som det ser ud lige nu, vil det få de største konsekvenser for Det Teologiske Fakultet, da dette risikerer at blive nedlagt, inden måneden er omme, og lagt ind under humaniora.

Årsagen er formuleret sådan fra firmaets direktør, rektor Lauritz B. Holm-Nielsen: »Formålet med de omtalte initiativer er at styrke et i forvejen fagligt stærkt Aarhus Universitet på områderne forskning, uddannelse og videnudveksling, således at AU kan løse de store opgaver, som samfundet med rette forventer.«

Tre grunde

I kampen for at bygge tårnet endnu højere er der fare for, at noget styrter uerstatteligt sammen. I kampen om udvikling er der fare for afvikling. Der er tre grunde til, at teologi ikke skal lægges under humaniora:

• Sui generis. Teologi er som disciplin en helt særlig størrelse. Den er af flerfaglig karakter, et slags mini-universitet, men med sit fokus på en udlægning af de autoritative, bibelske tekster. Hertil kræves tre sprogværktøjer, nemlig græsk, hebraisk og latin, hvilket får den teologiske uddannelse til at strække sig over seks år, i lighed med kun den medicinske uddannelse.

Denne faglighed har i 800 år givet teologer en selvbevidsthed og en egen identitet; hvad man i dag kalder et ”brand”. Uden dette brand er en teolog intet, og det vil være meget svært at indgå i tværfaglig sammenhæng. Tværfaglighed må følge efter faglighed. En seks-årig teologisk uddannelse giver ret til at bære den beskyttede titel cand.theol. Den udvandede model går snarere i retning af en ”cand.aarhus universitet” eller en ”cand.alt & intet”.

Stolt tradition

Erhvervsrettet. Teologi står på skuldrene af en lang og stolt tradition og opstod som disciplin sammen med jura og medicin, da de første universiteter blev grundlagt i 1200-tallet. Fælles for disse fag er, at de alle er professionsuddannelser, og de fleste kandidater fra Det Teologiske Fakultet bliver præster i den danske folkekirke.

Det vil være et stort tab for samfundslivet, hvis nye teologiske kandidater ikke har mulighed for at udvikle de kompetencer og den faglighed og selvbevidsthed, der skal bruges i jobbet som sognepræst.

Det vil ligeledes være et stort tab for teologisk forskning, eftersom meget af denne reflekterer over det tætte forhold mellem teologi som reflekteret tro og dets virkning i samfundet.

Århusiansk akademisk teologi. Som rektor selv siger, er den teologiske uddannelse i Århus allerede en uddannelse i verdensklasse, og dette skal der værnes om, specielt i en tid, hvor ”udvikling” og ”effektivisering” løber fra eget indhold. Teologi rummer nøglen til kristendommen og til den store kulturarv, som findes i nutidens Danmark.

”Det danske brand” henter en meget stor del af sit indhold i danske teologer som Kierkegaard, Grundtvig, Kingo, Løgstrup og mange andre.

For at bevare og udvikle denne viden om kristendommen er det nødvendigt at bedrive akademisk forsvarlig teologi.

Kun København?

Der blev i sin tid kæmpet hårdt for et teologisk fakultet i Jylland, og den dialog/vidensudveksling, som i dag muliggøres af flere akademiske teologiske uddannelser i Danmark, er essentiel for regional diversitet såvel som international profilering og dermed for faglig udvikling. Det ville være et stort tab for teologien, hvis fremtidens teologiske kandidater kun udgår fra Det Teologiske Fakultet i København.

Teologi er ikke humaniora af tre klare årsager: Teologi er en sui generis, erhvervsrettet og stærkt akademisk fæstet. Man må ikke håbe, at man kommer til at bøje virkeligheden lige så meget, som man bøjer ordene.