Kommunal ytringsfrihed

19/6 bragte JP Århus en artikel om en pædagogisk leder, Lone Norlanders, oplevelser, da hun ønskede at udtale sig om sprogarbejdet i institutionen.

Af artiklen fremgår det, at Lone Norlander informerede forvaltningens pressekonsulent om, at hun ville udtale sig.



Denne orientering førte ifølge artiklen til, at forvaltningen involverede en videnscenterchef, en områdechef og en dagtilbudsleder ud over den allerede involverede pressekonsulent.



Alt sammen ifølge forvaltningen for at Lone Norlander skulle være klædt på til opgaven.



Det er prisværdigt, at forvaltningen sætter så meget i værk for at støtte de medarbejdere, som ønsker at udtale sig til pressen. Og det er da interessant, om alle ansatte kan regne med en lignende opbakning i fremtiden.



Tilbage står dog tre spørgsmål:

Man må vel formode, at når en medarbejder vælger at udtale sig, er det, fordi vedkommende ved noget om det, som hun ønsker at udtale sig om.



Er det derfor ikke en grov nedvurdering af Lone Norlanders faglighed at vurdere, at det er nødvendigt, at hun bliver "klædt på" af to overordnede ledere, før hun kan udtale sig?



Tak til Lone Norlander

I artiklen citeres områdechefen for at mene, at »medarbejderne skal lade være med at udtale sig til pressen, hvis de er uenige i den officielle linje … fordi de kan komme i konflikt med deres egen samvittighed.«



Vil man ikke netop komme i konflikt med sin samvittighed, hvis man undlader at påpege forhold, som man finder kritisable?

Den opbakning, som områdechefens og dagtilbudslederens handlinger øjensynligt var udtryk for, er blevet oplevet som et forsøg på at standse kritikken.



Giver dette anledning til overvejelser i Børn og Unge-forvaltningen om, hvordan man agerer fremover, således at forvaltningens opbakning til de ansatte bliver afleveret og modtaget i den ånd, som den åbenbart er tænkt?



Afslutningsvis vil jeg takke Lone Norlander for hendes bidrag til debatten om ytringsfriheden i Århus Kommune.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen