Gemte oplysninger

I JP Århus 14/2 svarer Johannes Flensted-Jensen på mine bemærkninger vedrørende professionshøjskole VIA. Svaret bekræfter alle mine kritikpunkter.

Først gemmer VIA alle vigtige fakta. Derpå skriver Flensted-Jensen, at VIA kun modtager kritik baseret på fakta. Konklusion: Kun kritik baseret på fakta, som ingen må få. Det er et bureaukratisk catch 22. Demokratiet er sat ud af kraft.

De fakta, som alligevel er fremskaffet, anfægtes for en stor dels vedkommende ikke. Det anfægtes ikke, at VIA's ansatte har mundkurv på. Nu er det blot en fejl, som skal forhandles i samarbejdsudvalget. Men sådanne spørgsmål skal ikke forhandles i et repræsentativt organ. Ansatte på seminarier bør opfordres til at deltage i offentlige diskussioner af emner med relevans for "VIA's omdømme". Nu skal man åbenbart være bestyrelsesmedlem for at udtale sig. Og hvad ved en regionspolitiker om professionsuddannelsesspørgsmål, hvis man sammenligner ham med dem med mundkurv? Intet. Den, der ved mindst, taler mest. Og dem, der ved mest, tør ikke tale.

Hemmelig pose med fakta
Hjemmesidens informationsmangel anfægtes heller ikke. Det tager to minutter at lægge budget og statistikker ud. Og hvad med informationer om nedskæringer? Og hvor er alle de fine tal og deres metodiske grundlag, som Flensted-Jensen kan fremtrylle til sit læserbrev? Ingen steder. Det anfægtes derudover, at pædagoguddannelsen har måttet skære 11 pct. i stedet for 20 pct, som jeg er blevet oplyst. 11 pct. er også en pæn sjat. Flensted-Jensen fremdrager tal fra den hemmelige pose af fakta, så det fremstår, som om antallet af ledere er faldet. Men jeg taler om alle konsulenter, koordinatorer og kommunikationsafdelinger. Og kan man sammenligne en leder for en lokal uddannelsesinstitution med en fjern kommunikationsafdeling?

På ingen måde.

Min kritik af det bombastiske sprogbrug reduceres derudover til noget, jeg "ikke kan lide". Men det er objektiv viden indenfor samfundsvidenskaben, at organisationers måde at beskrive sig selv på er afgørende for deres forståelse af verden. VIA's uvidenhed er, fra et forvaltningsfagligt synspunkt, kritisabel.

Flensted-Jensen skyder desuden skylden på andre. "Højskoleordet" er f.eks. Folketingets skyld. Kan det passe, at en organisation, der beskæftiger sig med pædagogik, slet ikke har sans for højskolebegrebets historie? Han man slet ingen ide om, at man også er sat i verden af kulturelle og nationale hensyn? Ingenting betyder noget. Managementsproget betyder ikke noget. Hverken højskole-, universitets- eller seminariebegrebet betyder noget. Korpset derimod - de grønne konvolutter med årets medarbejder og samarbejdsudvalgets begrænsning af frihedsrettigheder - det betyder noget.

Det er instruktivt, at Flensted-Jensens primære uddannelsesmæssige markering er "videndeling". Et begreb uden nogen intellektuel eller kulturel rod. Et glimrende eksempel på tomheden.

Endelig er det foruroligende, at VIA kun vil kritiseres for ting "der ikke går, som de skal". Tvindskolen fungerede effektivt; dygtige hjernevaskere. Skulle man her ikke rejse kritik af effektivitetens principper? Intet udsyn. Kun videndeling, ulideligt let fattelige argumentationskæder, samarbejdsmøder, hemmelig statistik og ting, der skal fungere uanset værdigrundlag. Forestil dig vores fremtidige skoler og børnehaver.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.