VIA, bureaukrati og ufrihed

Vi er ilde stedt med professionshøjskolen VIA University College.

Det, som tidligere var selvstændige pædagog- og lærerseminarier, er i dag omdannet til underordnede afdelinger i de såkaldte professionshøjskoler. Her i det midtjyske område hedder professionshøjskolen VIA University College; en uskøn latinsk-engelsk titel, der dækker over et ekspanderende og lukket kontorstyre, hvor kommunikation er reduceret til totalitær strategi, og hvor uddannelsesprocesser er omdannet til abstrakte, centralt fastsatte visioner.

Først og fremmest har man kappet al forbindelse til enhver form for uddannelsestænkning. I VIA findes kun direktører, stabe, koncerner, divisioner, visioner, kommunikationsafdelinger, strategier, udviklingszoner, missioner, "innovation parcs" og andet godt.

Betegnelsen "højskole" har man tyvstjålet fra dansk uddannelsestradition og knyttet sammen med et sprogbrug, der lyder som et afkog af en dårlig lærebog fra handelshøjskolen. Universitetsbegrebet skal man absolut heller ikke lægge noget i. Der er ingen selvstændig eller kritisk forskning.

Dernæst har man opbygget et stort bureaukrati med et utal af konsulenter og mellemledere. Det er svært at få et præcist overblik over omfanget, fordi VIA's hjemmeside har meget få konkrete oplysninger. Næsten intet er offentligt. Der er ingen budgetter, ingen funktionsbeskrivelser, og næsten alle kontaktoplysninger er fraværende. I stedet er hovedvægten lagt på en omtale af tre værdier, hvoraf det ene, fuldkomment paradoksalt, er "åbenhed". Endelig har man holdt en konkurrence om at få bygget et helt unødvendigt domicil i Skejby til den nette sum af en halv mia. kr. Hvor mange lærere og pædagoger kunne man ansætte for dette beløb?

Alt dette har, sammen med den faldende søgning til uddannelserne, afstedkommet et større budgetunderskud. I stedet for at afskedige folk i det vildtvoksende centrale sekretariat har man skåret kraftigt ned på alle grunduddannelserne. Pædagoguddannelsen må således bære en nedskæring i timetal med 20 pct.

De ansatte er tavse. De frygter for deres stillinger. Tavsheden og frygten forstærkes af, at den centrale ledelse har bedt de ansatte om ikke at udtale sig om forhold, der kan påvirke professionshøjskolens omdømme.

Et tilbud om hjælp
Efter at dette lovstridige anslag mod de ansattes medborgerskab er kommet frem i JP Århus, skal man så høre fra VIA's allermest centrale aktører, at skrivelsen var tænkt som et tilbud om »hjælp og vejledning til de ansatte«. Med andre ord: Først fratager man folk deres mest basale frihedsrettigheder, og derpå hævder man at have hjulpet de selv samme mennesker. De fleste må, med disse formuleringer in mente, være overbeviste om, at det hele vil gentage sig, så snart offentlighedens interesse har lagt sig.

Prikken over i'et
Prikken over i'et er, at man, samtidig med udueligheden på det centrale niveau, afskediger uden lødig begrundelse. Jeg har kendskab til en sag, hvor man afskediger en ældre medarbejder, som har været på et seminarium i 12 år, taget flere vigtige initiativer, passet sit arbejde upåklageligt til de studerendes deciderede tilfredshed, og som VIA's direktør for den pædagogiske og sociale søjle midt i afskedigelsesprocessen kalder for en »ualmindeligt dygtig underviser« - en sætning, der så i al offentlighed blev trukket tilbage dagen efter.

Prikken over prikken
Prikken over prikken er så, at professionshøjskolens julegave til medarbejderne, herunder også dem, der blev fyret, var en kalender fra VIA's kommunikationsafdeling med den slående påtegning »årets medarbejder«.

Tænk at være årets medarbejder den ene dag, uden job den anden dag, en »ualmindeligt dygtig underviser« den tredje dag og så blot almindeligt dygtig til sidst.

Med arrogancens ulidelige lethed og efter stort pres kom der endelig en e-mail, hvor man beklagede "koordineringen".

Vores børn og unge og vores uddannelsessteder og deres studerende er ilde stedt. Det, der skulle have været vores lands og regions store intellektuelle og professionsrettede samlingspunkt, er endt som et pinligt og dorsk bureaukrati.

I stedet for at afskedige folk i det vildtvoksende centrale sekretariat har man skåret kraftigt ned på alle grunduddannelserne.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.