Plan for midtbyen giver kaos

Artiklens øverste billede
Den brede vej ved siden af rådhuset, Park Allé, skal ifølge den kommunale plan kun have et spor i fremtiden. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Kaos for bilisterne. Så galt går det forhåbentlig ikke, men noget tyder på, at det er, hvad kommunen netop har på tegnebrættet for de mange bilister, der hver dag er afhængige af deres bil og vores virksomheder i midtbyen.

Aarhus Kommune har igen en stor plan i høring. En plan, der vil berøre stort set alle, der bor i Aarhus Kommune. Denne gang er det forslag til en ny trafik- og mobilitetsplan for Aarhus’ midtby, der inden årets udgang meget vel kan være stemt igennem.

Forudsætningerne for planen er kort beskrevet »overgangen fra stor by til storby« med en vækst i indbyggertal på over 50.000 og en vækst på 30.000 arbejdspladser frem til 2030. Alt sammen politisk besluttet af flertallet i byrådet. Det vil sige, at Aarhus skal vokse med lynets hast.

Jeg har hørt en del borgere, som nok har forstået, at man ønsker at begrænse antallet af biler, men jeg tror, at de færreste har læst planen og set, at kommunen ligefrem vil gøre sig særlig umage for at holde bilerne ude. Nogle veje, der i dag er tosporet, skal have et enkelt spor, mens andre skal ensrettes. Det gælder bl.a. den meget brede vej Park Allé lige udenfor rådhuset.

Helt overordnet mener jeg, at planen i bedste fald er virkelighedsfjern, så har jeg forsøgt at sige det pænt. Men lad mig ridse nogle punkter op.

Transporttid

Planen beskriver, hvordan de, der kommer fra forstæderne, skal parkere deres biler ved letbanen, tage den til midtbyen og derfra gå på arbejde. Som bonus vil de tilmed få helbredsmæssige fordele, pointerer planen. Her må tilføjes, at det kun er tilfældet, hvis de da ikke lige går ned med stress på grund af øget transporttid.

Mange børnefamilier har i forvejen ofte en presset hverdag.

Tid er for de fleste af os en afgørende faktor, hvorfor det kan undre, at planen ikke overvejer risikoen for øget transporttid. Mange børnefamilier har i forvejen ofte en presset hverdag. Transporttid burde som en selvfølge tænkes ind i planlægningen, andet kan vi ikke være bekendt.

Særligt ikke, når kommunen bliver ved med at lade nybyggeri i form af boliger og erhverv skyde op i midtbyen og ved havnen. Ikke alle har mulighed for tage cyklen. Mange er tidsmæssigt afhængige af bilen for at få en travl hverdag til at gå op.

Parkeringshuse

De biler, der vover sig til midtbyen ad de kommende indskrænkede veje, skal fremadrettet parkere i de store parkeringshuse som f.eks. Dokk1 i stedet for at fylde i gaderne, da de skal omdannes til beboerparkering. Det gode ved brugen af parkeringshusene er if. planen, at »gåturen fra de store parkeringsanlæg til typiske mål skal være direkte og en god oplevelse.«

Her er det så, jeg mener, at planen mister realitetssansen igen. De fleste af os tager ikke ind til midtbyen for at gå på opdagelse eller lege turister. Vi tager derind, fordi vi har et ærinde, så ofte skal det bare gå hurtigt.

Et andet problem ved få, store parkeringshuse er netop afstand. Måske det skulle overvejes at have flere mindre parkeringshuse, så man kan parkere tæt på den butik, man lige skal købe et par ting i, så en stor del af det hyggelige butiksliv i Aarhus ikke ender i nabobyerne eller på nettet. Den risiko er reel nok.

Planen gør en del ud af at beskrive, hvordan begrænsningen af biler er godt for etablering af grønne arealer, særligt flere grønne rabatter langs med cykelstier samt flere vejtræer. Spørgsmålet er, om det ikke var bedre at tænke grønne oaser og legepladser ind de steder, hvor de virkelig mangler, i stedet for som nu at fylde mange eksisterende åndehuller op med nybyggeri? Nybyggeri, der i øvrigt er med til at øge problemerne. Det vil være mere brugbart.

Aarhus bør i det hele taget gøre mere ud af byens grønne arealer, så de er jævnt fordelt og har en funktion, f.eks. legeplads, udendørsfitness, små økohaver og bænke. Behovet for grønne arealer til byens beboere bliver altså ikke løst af nogle tusinde vejtræer og en ekstra grøn rabat mellem cykelsti og vejbane.

Biler sviner stadig ligesom offentlig transport, el til husholdningsapparater og meget andet, der får vores samfund og vores hverdag til at hænge sammen. Inden for en overskuelig fremtid vil vi have biler, der kører på 100 pct. grøn energi. Familiens hybridbil oplades i stikkontakten og sviner derfor ikke direkte, når jeg kører turen til midtbyen. Det er da den fagre nye verden, og det skal vi tænke med. Der bliver ofte talt negativt om bilen, men måske skulle vi også fokusere på alt det positive. Der er jo en grund til, at så mange gerne vil have en bil. Fleksibilitet og frihed ligger formentlig øverst på listen.

Beboere i midtbyen får p-pladser

En anden ting, der undrer mig, er, hvor meget planen går op i, at der skal være plads til beboerparkering. Jeg under gerne beboerne parkeringspladser, men hvorfor under kommunen ikke byens borgere, der ikke lige bor inden for Ringgaden, de hurtige parkeringspladser, som giver vigtig handel til ikke mindst de små butikker?

Planen tager højde for, at alle, der skal ind til byen, bliver sundere, fordi de i stedet for at tage bilen kan cykle eller gå på arbejde i kombination med letbanen.

Her må man så drillende spørge: Hvad med alle de beboere i midtbyen, der får parkeringsplads lige uden for døren?

Det er naturligvis ikke en mobilitetsplans opgave at planlægge med sundhed som kriterium. Kommunen skal ikke blande sig i, om man tager bilen for så at løbe en tur, når man kommer hjem. Det bliver simpelthen for formynderisk. Kommunens opgave bør være at skabe muligheder frem for begrænsninger.

Dyrker cyklister for ekstremt

Planen dyrker cyklismen en anelse ekstremt. Det er da indlysende, at vi skal have sikret de steder, hvor der hver eneste dag kører mange cyklister, men hvor der ikke er cykelstier, og hvor cyklerne bliver presset af biler, busser og måske letbanen. Så få endelig gjort noget ved det. Sørg for fodgængerovergange de steder, hvor borgerne rent faktisk krydser vejen, specielt ved skoler i stedet for 200 meter derfra. Sænk hastighederne de steder i midtbyen, hvor der bliver kørt for stærkt, og hvor biler og bløde trafikanter er tæt på hinanden. Alt det tror jeg, er en selvfølge for de fleste.

Den nye mobilitetsplan tænker i begrænsninger i stedet for muligheder. Det er en skam.

Jeg tror på et rummeligt Aarhus, hvor vi skaber muligheder for hinanden og for vores erhvervsliv. Der er plads til biler i Aarhus, også i to spor, hvor der er brug for det. Der er plads til beboerparkering og ”hurtig” parkering. Kort sagt, så kan infrastruktur og mobilitet i Aarhus gøres langt bedre.

Giv din mening til kende

Planen er i høring frem til den 15. september. Det forventes, at planen skal vedtages inden årets udgang. Sørg for at give din mening til kende, uanset om du er privatperson eller virksomhed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.