Nu starter det næste slag i kampen om at få udvidet E45

Strækningen fra Aarhus Nord til Skanderborg er særligt udfordret. Derfor skal vi stå sammen om, at det er her, næste udvidelse skal foregå.

Artiklens øverste billede
Motorvejen E45 er udfordret af lange køer, der ifølge Michael Aastrup Jensen (V) opstår på daglig basis. Foto: Tobias Nicolai

Med regeringens udspil til finansloven for 2018 kom der en rigtig god nyhed til os alle i Østjylland.

Arbejdet med at få sat endnu mere skub i udvidelsen af motorvejen E45 er nemlig lykkedes, så vi nu på finansloven får sat penge af til en såkaldt VVM-undersøgelse af næste udvidelse nord og syd for den netop igangsatte udvidelse af E45 ved Skanderborg.

Det er svært at få armene ned, men vi må ikke glemme, at der fortsat er bump på vejen, før vi er helt i mål.

Det er nemlig meget vigtigt, at vi allerede nu, sideløbende med VVM-undersøgelsen, påbegynder debatten om, hvilken rækkefølge næste udvidelse skal foretages i.

Det er her min klare holdning, at vi skal udvide E45 næste gang ved den del af motorvejen, hvor de trafikale udfordringer er allerstørst.

Vi må stå sammen

Alle os, der ofte kører på E45, ved, at det især er strækningen fra Aarhus Nord til Skanderborg, der er specielt udfordret. Dagligt opstår der lange køer omkring Aarhus, og især afkørslen ved Aarhus Nord mod Djursland er slemt plaget af kødannelsen. Vi kan virkelig rykke noget, hvis denne del af E45 bliver udvidet næste gang.

Hvis det forehavende skal lykkes os, kræver det, at vi står sammen, både os lokale folketingsmedlemmer, borgmestre og Business Region Aarhus.

Det må være en klar prioritet for os alle sammen, at vi kan blive enige om på tværs af partier og andre skillelinjer, at vi har en fælles dagsorden med at sikre, at udvidelsen næste gang sker der, hvor der er mest brug for det.

Tre spor fra Randers til Vejle vil gøre livet lettere for de mange østjyder, der dagligt pendler frem og tilbage i vores del af landet.

Samtidig betyder en tidssvarende infrastruktur, at Østjylland fortsat vil være et attraktivt sted at placere virksomheder og produktion. E45 giver en let adgang til de europæiske eksportmarkeder, og derfor er det altafgørende, at trafikken ikke konstant sander til på motorvejen.

Til gavn for mange bilister

Vi ved, hvor de kritiske steder er, og derfor skal vi gå målrettet efter at udvide med et ekstra spor de steder først. En udvidelse omkring Aarhus Nord til Aarhus Syd vil sammen med den allerede igangsatte udvidelse fra Aarhus Syd til Skanderborg Syd have meget gavnlige effekter for rigtig mange bilister.

Det er værd at stå sammen om, og det skal være min opfordring, at alle aktører i og omkring Business Region Aarhus sammen kæmper for, at det bliver denne udvidelse, som er næste udvidelse i det lange, seje træk for at få udvidet hele E45 fra Randers til Vejle.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.