Forbud bygget på følelser – ikke fakta

Aarhus Kommunes planlagte pesticidforbud hviler ikke på faglig grund. Der er tale om fuldstændig ubegrundet indgriben i en lovlig aktivitet, som i øvrigt kontrolleres og overvåges af Miljøstyrelsen.

Artiklens øverste billede
De fleste sprøjtemidler har været anvendt i 40 år. Arkivfoto: Thomas Borberg

Ligesom John Graversgaard (JP Aarhus 28/5) ønsker de danske landmænd naturligvis også, at vi skal have godt og rigeligt drikkevand.

Landmændene er med bolig og familie i områderne i høj grad blandt dem, som berøres, hvis vandet er forurenet.

Når landbruget står fast i forhold til Aarhus Kommune, skyldes det simpelthen, at kommunen bygger sit indgreb på følelser og ikke på fakta.

John Graversgaard skriver, at det i henhold til gældende lovgivning er muligt at indføre restriktioner for sprøjtning. Det er korrekt, men betingelsen er, at restriktionerne virker mod den forurening, kommunen søger afværget eller afhjulpet.

Som alle andre borgere, der bliver udsat for fejl eller urimeligheder, så reagerer landmændene naturligvis.

I Aarhus er der næsten udelukkende tale om fund over grænseværdien af allerede forbudte midler eller midler, hvor godkendelsen er kraftigt reguleret. Et generelt sprøjteforbud vil ikke afhjælpe fejl fra fortiden. Der skal således være tale om en eksisterende trussel mod grundvandet.

Den trussel eksisterer ikke. Heller ikke i forbindelse med det forbud, som kommunen har udstedt i John Graversgaards lokalområde i Beder.

I Beder er der således ikke gjort fund af godkendte pesticider over grænseværdien. Der er gjort enkelte fund af stoffet bentazon, hvor Miljøstyrelsen siden den oprindelige godkendelse har indført indskrænkninger på doseringen – netop for at beskytte grundvandet.

Desuden er der ved Aarhus nogle kraftige punktkilder, hvor et forbud mod fladeanvendelse ikke vil ændre på truslen mod grundvandet.

Aarhus Kommune bør gennemgå fund over grænseværdien af de godkendte midler. Så vil de finde tre fund over grænseværdien.

Ved de enkelte fund kunne Aarhus passende lave en redegørelse, så vi finder kilden. De få fund af godkendte midler over grænseværdien skal holdes op mod, at der er taget over 40.000 analyser. Der er således under én promille af fund af godkendte plantebeskyttelsesmidler over grænseværdien, og alle typer af boringer er medtaget, også fra lossepladser. Resten er fortidens synder, heriblandt i høj grad midler, der aldrig blev brugt på markerne.

Der er heller ikke nye midler på vej ned igennem jordprofilen. De fleste midler har vi brugt i 40 år, så der er et meget sikkert datagrundlag. Dertil kommer, at vi i statsligt regi har varslings- og overvågningssystemer til at følge udviklingen nøje.

Kommunens forbud hviler således ikke på faglig grund. Der er tale om fuldstændig ubegrundet indgriben i en lovlig aktivitet, som i øvrigt kontrolleres og overvåges af Miljøstyrelsen. Og der er ikke nogen som helst forhold, som bakker kommunens indgriben op.

Som alle andre borgere, der bliver udsat for fejl eller urimeligheder, så reagerer landmændene naturligvis og tager sagen videre i de relevante klageinstanser og domstole.

Det er vel en okay ting at gøre – også selv om man er landmand.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.