Den fjerde bølge af selvoptagethed
At trække feminisme ned til at blive en del af den selvcentrerede popkultur er ærgerligt og respektløst.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er stolt over at bo i et land, hvor feminismen er nået så langt.
At gentage andres pointer, mens man hopper med røven eller har lidt tøj på kan bare ikke siges at være en bølge. Luise kan måske lave bølgen med røven, men nærmere kommer det heller ikke.
Jeg respekterer, at Girl Squad er feminister.
Jeg er imponeret over, at Louise Kjølsen har formået at udbrede en ny dans, ja næsten en kultur, i Danmark og endda gjort det til en forretning.
Men at trække feminisme ned til at blive en del af den selvcentrerede popkultur er ærgerligt og respektløst.
At udnytte bevægelsen til egen vinding ved at proklamere at være del af en ny bølge, baseret på absolut intet nyt, tyder mere på desperat opmærksomhedshunger end en fornemmelse for, hvad der kræves for dyrke feminismen til et næste stadie.
Som jeg hører Girl Squad, baserer de ”bølgen” på seksuel frigørelse, og at man vil tage ejerskab over egen krop og udtryk.
Dertil har de så læst nogle akademiske tekster, der kan få det til at lyde komplekst, men mere lyder der ikke til at være i det.
Det er noget, der har indgået i hver eneste bølge. At tydeliggøre budskabet ved nøgenhed og skubbe til grænser har også.
Jeg tror ikke, at der er nogen normale mennesker, som kritiserer dem for at være feminister eller have behov for at stå ved det gennem dans, og hvad end nu de andre laver, men hvorfor have behovet for at stille sig oven på feminismen for selv at få opmærksomhed, det er objekt for kritik.
En illusion
Det er derfor, de så sjældent bruger tid i interviews på deres pointer, men i stedet til at forsvare deres illusion af at være en bølge, altså den næste store udvikling inden for feminisme.
At gentage andres pointer, mens man hopper med røven eller har lidt tøj på, kan bare ikke siges at være en bølge. Louise kan måske lave bølgen med røven, men nærmere kommer det heller ikke.
Kære Girl Squad, sæt blot jeres kroppe fri, og dyrk sex med hvem I vil, men der er simpelthen for meget uforløst potentiale i feminismen til, at vi bør bruge mere tid på jer. Jeg tror, at de giganter, I står på skuldrene af, er ved at være lidt trætte af at få tværet røv og bryster rundt i hovedet. Det er jeres ret og frihed at gøre det, men hvis det, I siger, ikke i sig selv kan få opmærksomhed, uden at I gør det, så kunne det være, I skulle bruge jeres evne til at skabe opmærksomhed til at løfte andre med noget på hjerte og nye perspektiver.
Til galla iført to dækkeservietter
Dertil bliver jeg også nødt til at sige, at Nikita Klæstrups kamp for retten til at gå til politiske jubilæer eller galla iført to dækkeservietter kun kan komme under ”ligestilling” den dag, vi ser Lars Løkke komme i netundertrøje og hotpants og stadig bebrejde Nikita for at have for lidt tøj på. Det er da et område, hvor mænd er underlagt verdens kedeligste normer og krav, og hvor kvinder kan slå sig løs, næsten som de vil. Jakkesæt om sommeren, så hev jeg da også hellere en let, lille sommerkjole på.