Valgfri transportform

Transportminister: Det er altafgørende, at det sker på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, når vi tillader forsøg med selvkørende biler.

Det er naturligvis helt op til os alle hver især, om vi foretrækker at transportere os selv på eksempelvis gåben, tage cyklen, bussen, toget eller bilen.

På samme måde er det helt valgfrit, om man vil ansøge om at få tilladelse til et forsøg med at køre en selvkørende bil på nogle afgrænsede veje under særligt afgrænsede forhold.

Som opfølgning på Bo Kolmans indlæg her i avisen (25/1) vil jeg derfor gerne understrege, at der med regeringens forslag til en forsøgsordning for selvkørende biler er tale om en valgfrihed.

Kørsel i en selvkørende bil er altså ikke noget, vi som politikere vil trække ned over hovedet på nogen.

Der er allerede flere kommuner, som kan se muligheder i at forbedre den offentlige service ved at bruge selvkørende biler.

De har længe efterspurgt, at vi forbereder lovgivningen til fremtiden, hvor selvkørende biler efter alt at dømme kommer til at spille en rolle.

Det er altafgørende, at det sker på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, når vi tillader forsøg med selvkørende biler.

Og Bo Kolman stiller her i avisen en række spørgsmål, som både er vigtige og relevante. Dem vil regeringen også gerne kende svarene på. Derfor foreslår vi nu en forsøgsordning, så vi får mere viden om betydningen af selvkørende biler i trafikken.

Alle ansøgninger om at gennemføre forsøg på de danske veje skal ses grundigt efter i sømmene af både en uvildig ekspert, vejmyndigheder, Færdselsstyrelsen og politiet, før jeg som minister giver tilladelse til, at selvkørende biler kommer ud på vejnettet. Og derudover inddrager jeg Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg i beslutningen.

Bilisten bestemmer

Bo Kolman udtrykker en bekymring for, hvem der ved den mere spontane kørsel skal bestemme, hvor bilen kører hen, og hvilke ærinder der skal gøres undervejs.

I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den selvkørende teknologi allerede i dag giver mulighed for, at man som bilist kan bestemme sig for at køre en lille omvej for at besøge bageren, se skoven eller noget helt tredje.

Den gradvise automatisering af bilerne kan på længere sigt øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet, samtidig med at det kan blive mere sikkert at færdes i trafikken for fodgængere, cyklister, passagerer og andre trafikanter.

Det skal vi forberede os på, og jeg ser derfor frem til at få mere viden og erfaringer fra forsøgsordningen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.