Hvor er trygheden, omsorgen, nærværet, som alle taler om?

Ældreplejen i Aarhus Kommune er ikke i orden. Sygefraværet blandt de ansatte er højt, og de gamle får ikke den fornødne omsorg.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ole Lind

Hvor gammel skal jeg blive, før jeg tør blive afhængig af den kommunale ældrepleje?

Jeg har tidligere skrevet om ældreplejen i disse artikler, men det optager mig stadigvæk meget, da forholdene ikke bliver bedre, tværtimod. I juni 2014 skrev jeg et indlæg med titlen ”Medarbejderne tæt på de ældre er de mest uundværlige. Ældre mennesker skal have det trygt og godt på deres gamle dage.”

Vi er mange, der har læst om forholdene på Kongsgården, som pårørende bragte frem i pressen i sidste uge. De har skrevet til plejehjemmets ledelse, til rådmanden og til borgmesteren. Hvordan kan man ”pleje” ældre, skrøbelige mennesker sådan? Det har rystet ældrerådmand Jette Skive (DF), som nu lover mere personale. Det kan næppe komme bag på rådmanden, da der er foretaget personalebesparelser på ældreplejen gennem flere år. De penge, som staten har givet til kommunerne: ældremilliarden og værdigheds-milliarden er ikke alle brugt til de ældre.

Der er centralt fra udarbejdet en ny handleplan for demente borgere. Brug af antipsykotisk medicin (medicin mod sindssyge) skal halveres. Medicinen gives for at dæmpe angst og udadreagerende adfærd, men har kraftige bivirkninger. Denne behandling har i mange år været kritiseret. Men medicinen kan ikke reduceres, uden at der bliver indsat mere personale, som har tid til at være nærværende, og som forstår patientens behov.

Er man blevet så ”digital” i hovedet, at sund fornuft ikke er mulig? Hvorfor giver man ikke med- arbejderne et stykke papir med navnene på de borgere, som skal have besøg, sådan som man gjorde tidligere?

Der er sat penge af til dette område. Det betyder i hvert fald, at ældre borgere, som lider af demens, vil få flere medarbejdere omkring sig.

Der er brugt mange penge til ældre med demens, men det er trods alt en mindre del af de plejetrængende ældre, der lider af demens, Hvad med alle de ældre, som ikke er demente? Og der er jo på trods af de nævnte statsbevillinger, milliarderne, sparet på det personale, som har den direkte kontakt til de ældre.

Kære politikere, kære rådmand, kære ledere i magistraten for sundhed og omsorg. Det kan undre, at I ikke selv kan se det. Sygefraværet stiger! Hvorfor det? En stresset hverdag for medarbejderne vil helt naturligt medføre flere sygedage, og sygefraværet i Aarhus Kommune er stigende, og sammenligner vi med de omkringliggende kommuner, hvor er sygefraværet så højst?

Som at blive passet af fremmed

Jeg vil tro, at Aarhus Kommune slår rekorden. Det betyder et større forbrug af vikarer, dvs. medarbejdere, som ikke er fortrolige med arbejdet og ikke kender de ældre, som de skal tage sig af. Det er som at blive passet af en fremmed. Hvor er trygheden, omsorgen, nærværet, som alle taler om, og, som alle ved er så vigtigt, men som medarbejderne tæt på de ældre borgere ikke har mulighed for at give med de arbejdsvilkår, de har. I

stedet er der sat initiativer i gang og ansat medarbejdere med helt andre funktioner end de medarbejdere, som er de vigtigste, nemlig de medarbejdere, som har den tætte kontakt med borgeren, og som tager sig af plejen og omsorgen.

Men sådanne opgaver tager tid, og det er dette, som forvaltningen og lederne har svært ved at forstå. En medarbejder kommer ikke bare ind – ofte efter en del ventetid – og hu hej får skiftet bleen og så ud igen. Det kræver omsorg og nærvær.

It-nedbrud

Og hvad så med ældreplejen i eget hjem? Her har forvaltningen brugt et it-system, som skulle udarbejde arbejdsplaner for medarbejderne. Det har ikke været i funktion i mere end et år, ja, siden 2015 har der været problemer med it-systemet, så medarbejdernes små computere ikke har fungeret. Det har betydet, at flere ældre borgere ikke har fået besøg som planlagt, og således bl.a. ikke har fået deres måltider. Hvad med deres medicin? Forvaltningen har nu meddelt, at it-systemet bliver ordnet, og det skal være klart til marts 2017. Det er der flere måneder til.

Er man blevet så ”digital” i hovedet, at sund fornuft ikke er mulig? Hvorfor giver man ikke medarbejderne et stykke papir med navnene på de borgere, som skal have besøg, sådan som man gjorde tidligere?

Hvordan skal vi, som nu lever i den sidste fjerdel af de 100 år, det vil sige er fyldt 75 år, føle os trygge, når vi kan se, at ældreplejen ikke er i orden i vores egen kommune? Ja, hvor længe skal vi vente?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.