Tanker om en ny banegård i Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En gang imellem bliver man bragt i en situation, hvor man skal foretage et vanskeligt valg. Banedanmark har meddelt Aarhus Kommune, at byens banegård ikke i sin nuværende udformning kan bruges, når jernbanenettet bliver elektrificeret. Banegården er ligeledes ikke dimensioneret til den fremtidige trafik.

Årsagen er, at der mangler ca. en halv meter i højden under Bruuns Bro og under vandrehallen, for at der kan fremføres køreledninger. Banedanmark har opstillet to muligheder for løsning af problemet: Enten hæver man Bruuns Bro og vandrehallen, eller også sænker man skinnerne tilsvarende. Den ene mulighed vil reelt betyde, at vandrehallen og Bruuns Bro med arkaden skal fjernes, og at Bruuns Bro vil blive lukket i en længere periode. Den anden mulighed vil betyde, at jernbanetrafikken til Aarhus vil blive stærkt berørt i op til to år. Der er altså tale om et valg imellem pest og kolera. En alvorlig sag!

Mange følelser i spil

Jeg har ikke set den, men lad os gå ud fra, at Banedanmark har afleveret den nødvendige dokumentation for de drastiske indgreb. Der har været mange følelser i spil, og der har nærmest været tale om en lille folkebevægelse imod nedrivning af arkaden og vandrehallen. Det er forståeligt, for disse bygninger er blandt de bedste, vi har. Al forandring er jo svær, fordi man jo ved, hvad man har, og ikke ved, hvad man vil få. At mange er bekymrede, er der bestemt en pointe i, idet borgerne i Aarhus inden for de seneste år har set rigtig meget dårligt byggeri opført uden hensyn til byens skala. Man skal være opmærksom på, at der er tale om en særdeles kompleks problemstilling, og man skal tænke sig godt om, når der skal findes en løsning.

Som forholdene er i dag, vil jeg foretrække, at man vælger at bygge en delvis ny banegård på samme sted som i dag, og jeg skal prøve at argumentere derfor.

I dag er der en række uløste problemer, som vil kunne løses i forbindelse med et nybyggeri:

Bruuns Bro er en uskøn blanding af hovsaløsninger. Cykler i flere lag, snævre forhold for fodgængere og dårlige adgangsforhold til perronerne.

Arkaden er et smukt stykke arkitektur, men har dog indbygget den svaghed, at der er for få fodgængere forbi forretningerne, idet de fleste søger parallelmuligheden igennem Bruun’s Galleri.

Cykelparkeringsforholdene omkring banegården er generelt ikke løst.

Byens smukkeste plads

På banegårdspladsen er der problemer med utilstrækkelig plads til hyrevogne og til af- og pålæsning af passagerer. Den kan blive byens smukkeste plads, hvis den kunne blive næsten bilfri.

Rutebilstationen er nedslidt og venter kun på at blive fjernet i forbindelse med realiseringen af et tidligere udarbejdet projekt for området. Projektet er netop strandet på afgørelsen om banegårdens fremtid.

Vandrehallen er et usædvanligt dejligt rum. Den blev dog delvis ødelagt i 1970’erne, da man påbyggede en grim tilbygning til billetsalg og kontorer. Derved forsvandt dagslyset, som strømmede ind ad store vinduer i østfacaden. Vandrehallen er i dag underdimensioneret og vil ikke kunne rumme den fremtidige persontrafik.

Der er usædvanlig dårlige vente- og opholdsmuligheder på banegården.

Overdækningen af perronerne består i dag af nogle ældre trækonstruktioner, som resulterer i et mørkt perronområde uden megen dagslys.

Halvdelen af perronerne er ikke overdækkede, og opholdet under Bruuns Bro er ubehageligt pga. mørke, træk og snæver plads. Perronerne er for korte til fremtidige tog.

Med andre ord er den nuværende banegård underdimensioneret og ikke egnet til den fremtidige udvikling.

Alle disse problemstillinger kunne løses i ét greb, hvis man fjernede vandrehallen, arkaden, Bruuns Bro og de nuværende perronoverdækninger.

Inspiration fra Berlin

En ny banegård kunne være inspireret af Berlins nye hovedbanegård. En stor glasbygning, som kunne overdække perronerne og banegårdens funktioner. Mod øst kunne den overdække en ny indgangsmulighed, en rutebilstation og muligheder for tilkørsel. Der skulle etableres en ny vandrehal på samme sted som i dag i en høj arkitektonisk kvalitet. Den kunne jo udføres som en nyfortolkning af den gamle med materialer med den rette stoflighed. Den kunne ligeledes danne forbindelse til Bruun’s Galleri, indeholde billet- og informationskontorer samt gode opholdspladser.

Mod vest kunne glastaget fortsætte på den anden side af Bruuns Bro og overdække perronerne i fuld længde. På denne måde ville man løse mange af de nuværende problemer, og man kunne få afklaret forbindelsen til planerne omkring den nuværende rutebilstation.

I Bruun’s Galleri har man jo svært ved at få armene ned med udsigten til en ny banegård, men man skal nok vare sig, for galleriets direktør taler jo for sin ”syge moster”. Der skal ikke etableres nye forretninger i banegårdsbygningen. Odense Banegård er i denne forbindelse et skrækscenarie. Den nuværende forhal er et fornemt rum og skal ikke ændres.

Irrelevant forslag

Der er jo nogle, som mener, at banegården skal nedlægges og flyttes uden for byen. Forslaget er irrelevant som en erstatning af Aarhus Banegård. På lang sigt kan man naturligvis godt forestille sig en station placeret uden for byen, men det har intet med den aktuelle situation at gøre, og den vil aldrig kunne erstatte en centralt placeret banegård i midtbyen.

Jernbanetrafik er karakteriseret ved, at det sker fra bymidte til bymidte. Aarhus’ infrastruktur udgår fra bymidten. Hertil hentes og bringes passagerer med letbaner og busser. Der udvikles nye byområder i tilknytning til letbanesystemet, som vil få en hurtig transport til bymidten og til Aarhus Banegård. Hvis man vil, kan der endvidere etableres en vejforbindelse i banegraven fra Åhavevej til nye p-huse i tilknytning til de nye byområder omkring banegården. Så kan der køres i bil ind til banegården til videre togtransport.

At bygge en delvis ny banegård midt i byen er en næsten skræmmende stor opgave. Der må stilles store krav til arkitekturen, både med hensyn til tilknytning til omgivelserne og med hensyn til, at en ny banegård skal tilføre nye muligheder og nye oplevelser. Her bør ”kommunen skride ind”, for vi vil ikke spises af med den løsning, som Banedanmark har illustreret i sit materiale. Den er for sølle. Det ligner en motorvejsbro og indeholder hverken arkitektoniske intentioner eller fornemmelse af by.

Her ligger en meget stor opgave.