Aarhus Kommune støtter fossilindustrien

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Betaler du kommuneskat i Aarhus, investeres pengene i kul- og olieindustrien.

På trods af gentagne løfter fra borgmester Jacob Bundsgaard om en CO2-neutral kommune ønsker borgmesteren tilsyneladende ikke at investere bæredygtigt. Men kan vi borgere leve med, at vores skattekroner går til støtte af uansvarlige selskaber?

For mindre end et år siden stillede jeg et forslag om, at Aarhus kommune skulle stoppe den økonomiske og moralske opbakning til de 200 selskaber, der besidder verdens største kul- og oliereserver. Dengang besluttede man, at borgmesterforvaltningen skulle undersøge sagen nærmere; en såkaldt magistratsbehandling.

På landsplan er der dog sket meget, siden jeg stillede forslaget. Flere kommuner har overhalet Aarhus indenom og vist, at de tager afstand til den klimaskadelige industri. Det gælder bl.a. Københavns, Odenses og Fredericias kommune.

Voksende efterspørgsel

Samtidig er flere danske banker begyndt at udbyde fossilfrie investeringspakker for at imødekomme den voksende efterspørgsel. Det drejer sig om blandt andre Danske Bank, Jyske Bank og Nordea. Dette nye udbud betyder, at Aarhus Kommune uden økonomiske tab kan stoppe sin opbakning til selskaber som Shell og Exxon Mobil.

Strategien med at droppe investeringer i fossile selskaber er ikke udelukkende et dansk fænomen. Den er en del af en verdensomspændende og hurtigt voksende bevægelse. En bevægelse, der henter støtte hos ledende frontfigurer som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard.

Hvad er det, vi venter på i Aarhus?

Det er et godt spørgsmål, hvorfor borgmesteren tøver netop nu. Over hele verden vælger betydningsfulde investorer i stigende grad at frasælge investeringer i fossilindustrien. Det gælder Den Norske Oljefond, Rockefeller-brødrenes fond, det britiske mediehus The Guardian og 610 andre institutioner. Årsagen til boykotten skal bl.a. findes i frygten for at tabe penge på investeringerne.

Den videnskabelige konsensus om, at menneskeskabt CO2 har en væsentlig negativ indflydelse på verdens klima kan i dag sammenlignes med enigheden om, at det er usundt for folk at ryge. For højtstående politikere betyder dette, at klimaproblematikken skal tages dybt seriøst. For investorer betyder det, at investeringer i fossilindustrien er forbundet med betydelige risici på lang sigt, fordi udvinding af kul, olie- og gasreserver nødvendigvis må droppes. Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, omtaler da også fossilindustrien som »en industri, der ligger og venter på, at der ikke er brug for den længere«.

Et etisk aspekt

Hertil er et etisk aspekt heller ikke uvæsentligt. De fossile selskaber bidrager massivt til den globale opvarmning, som begynder at give store udfordringer både på den anden side af kloden og herhjemme i de danske kommuner. Af samme årsag sidestiller flere bankers investeringsafdelinger i dag fossile aktier med våben, tobak og alkohol.

Det har stor betydning, hvis en kommune som Aarhus vælger at afvikle investeringer i fossilindustrien, da Aarhus er en kommune, som andre kigger til for inspiration. Flere investorer vil følge Aarhus’ eksempel, og på sigt betyder det, at fossile selskaber får svært ved at rejse kapital til deres kul- og olieprojekter. Samtidig hæmmes deres evne til politisk lobbyisme. Det skyldes, at selskaberne ikke kun mister økonomisk, men også moralsk kapital.

Kære Jacob Bundsgaard. Stop med at bruge mine og andres skattekroner på en industri, der er økonomisk risikabel og moralsk forkastelig! Tænk i stedet på kommende generationer af danskere, og tag ansvar for vores fælles fremtid.