Vindmøller udleder også farlige stoffer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar til Jonathan Ries’ indlæg i JP Aarhus 7/11 ”Klimaansvarlighed øger Danmarks konkurrenceevne”.

Jonathan Ries (JR), bestyrelsesmedlem i Vedvarende energi, starter sit indlæg med: »Dem, der forurener, skal også betale for oprydningen.«

Det er måske meget betegnende, at indlægget stod lige ved siden af lederen med overskriften ”Stop bysvinene”. Her er det ikke forureneren, der skal betale noget som helst, men skatteyderne som sædvanligt.

Videre mener JR, at »systemet sikrer, at vi ikke belaster os selv og naturen mere end nødvendigt.«

JR glemmer vist helt det produktionsmæssige svineri, som vindmøllevingeproduktionen fører med sig, herunder mølleproduktionens livsfarlige sygdomme, som medarbejderne påføres med Arbejdstilsynets inkompetente mellemkomst.

Videre har der i medierne været omtalt, at der i verdenshavene snart er mere plastic end fisk (mikroplast). Og hvad har det så med vindmøller at gøre? Jo, havvindmøller sviner også og forurener vore have, men det er jo en ubekvem sandhed for JR. Forespurgt i Energistyrelsen om værdier for forurenende stoffer, som tungmetaller, zink og aluminium, der afgives til omgivelserne eksempelvis i forbindelse med rustbeskyttelse og hærdet epoxy, hærdet polyester, microplast og nedbrudt maling fra stålkonstruktioner og møllevinger, der afgives til omgivelserne ved slidtage eller fejlkonstruktion, siger Energistyrelsen, at den ikke nødvendigvis fastsætter grænseværdier i forbindelse med forurening fra havmøller og ved en eventuel etableringstilladelse for et havmølleprojekt.

Vi skal have en øvre grænse

Da det imidlertid fremgår af etableringstilladelsen for havmølleprojekter, at forurening fra havmøller skal overholde gældende regler i EU og Danmark, må vi klart kunne forvente en øvre grænse for den tilladte forurening fra havmøller. Men sådan noget eksisterer ikke, og JR’s moralske pegefinger om forurener og forureningsbetaler gælder åbenbart alle andre end vindmølleindustrien.

Derfor anbefaler jeg energiminister Lars Christian Lilleholt at fastholde sin linje vedrørende de kystnære havvindmøller og få sat havmøllernes forurening af havene og fiskene på dagsordenen.