Byg kollegier nær ved uddannelsesstederne
Når man, som jeg, har studeret for 60 år siden, er det lidt mærkeligt at læse, hvordan hf-studerende Mie Michelle Hoe skriver 30/10, at hendes SU er så lille.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når man, som jeg, har studeret for 60 år siden, er det lidt mærkeligt at læse, hvordan hf-studerende Mie Michelle Hoe skriver 30/10, at hendes SU er så lille.
I sin tid var der ingen støtte, bortset fra det væsentlige, at undervisningen var gratis, når man vel at mærke var blevet fundet værdig til at blive optaget på den ønskede institution.
Mit budget var 45 kr. til pigeværelset, som det kaldtes. Der var kakkelovn, så man måtte selv sørge for varmen. Morgenmaden var mælk og havregryn, frokosten et par klemmer, ikke noget, der kostede meget. Aftensmaden kostede ca. 3 kr. på universitetet. Kannibalen hed spisestedet, meget inspirerende. Tilsvarende på DTH, som jeg frekventerede. Senere meget bedre på Egmont Kollegiet, men lidt dyrere.
Det skadede ikke med lidt arbejde. Det var jo også en form for ekstra prøve på, om man kunne klare et krævende job senere.
SU er blevet lidt beskåret, men måske er nogle af de unge i dag lidt forvænte, eller hvad er der sket, siden jeg læste?
Jeg synes, at det bedste for studerende i dag ville være at bygge kollegier i nærheden af undervisningsstederne, hvor huslejen er lille, som jeg selv oplevede det på Egmont på Nørre Allé i København.