Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Artiklens øverste billede
Musik samler mennesker i alle aldre og bygger bro mellem generationer, og det arbejder Aarhus Jazz Orchestra målrettet med i deres koncertvirke. Arkivfoto: Jan Dagø

At musik spreder glæde, kan der næppe være nogen tvivl om. Meningsfulde musikoplevelser er ideelle til at skabe positivt indhold i hverdagen og danne relationer mellem mennesker.

Ung som gammel – storslået musik har ingen aldersgrænse, og derfor værdsætter vi i Aarhus Jazz Orchestra muligheden for også at kunne nå ud til byens ældste beboere med vores koncerter.

Det skyldes i høj grad en samarbejdsaftale med Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg, som løber fra 2015-17.

Skræddersyede koncerter

Samarbejdsaftalen har gjort det muligt for os i Aarhus Jazz Orchestra at skabe anderledes og berigende musikoplevelser for de ældre generationer i Aarhus Kommune. Den har banet vejen for bl.a. en række koncerter på kommunens lokalcentre og derved skabt nye og meningsfulde oplevelser for byens ældre. Koncerterne skræddersys til publikummet med musikalsk indhold, som både er nærværende og vedrørende for lokalcentrenes brugere.

Jazz er meget mere end blot en fascinerende og medrivende musikgenre. Den er også et musikalsk samlingspunkt for mennesker uanset baggrund og alder.

Jazzede fortolkninger af Carl Nielsens store værker og fejringen af 1.000-året for den danske sangskat har været på programmet, hvor de ældre både har kunnet nyde musikken og selv synge med. Og at koncerterne beriger, det er helt sikkert. Det fremgik tydeligt af den dybdegående evaluering, vi foretog i forbindelse med forårets lokalcenterkoncerter, hvor en af beboerne på Møllestien i Aarhus formulerede det således: »Musikken er noget af det sidste, man glemmer, når man bliver ældre. Demente kan synge, de kan det udenad – så mere musik ud på centrene.«

Børn og ældre i harmoni

Ved de seneste lokalcenterkoncerter inviterede vi sammen med Sangkraft Aarhus en række børnekor til at komme og synge med. I fin harmoni sang både børn og ældre nogle af Danmarks smukkeste klassikere og gav koncerterne en helt unik stemning. Det ledte op til Kæmpekor-koncerterne i Aarhus Domkirke 17/6, hvor et kor bestående af ca. 300 sangglade børn fyldte domkirkens smukke hvælvinger med sang.

Denne gang var det de ældre, der var inviteret indenfor til at overvære koncerterne og synge sammen med børnene. Musik samler nemlig mennesker i alle aldre og bygger bro mellem generationer, og det arbejder vi derfor meget målrettet med i vores koncertvirke. Også ved vinterens hyldestkoncerter til det afdøde jazzikon Jens Winther udlignede vi generationskløften mellem unge og ældre i den fælles fascination af storslået jazz.

Jazz er meget mere end blot en fascinerende og medrivende musikgenre. Den er også et musikalsk samlingspunkt for mennesker uanset baggrund og alder. Vi er taknemmelige for, at rådmanden for Sundhed og Omsorg aktivt støtter udbredelsen af musikalske oplevelser for alle og derved giver os muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.