Fair nok, JP Aarhus

Når jeg i et interview giver udtryk for, at livet bag murene på landets plejehjem langtfra er så idyllisk, som nogle gerne vil gøre det til, så er det også rimeligt at bede om en uddybning.

Artiklens øverste billede
Foa-formand Kirsten Normann Andersen giver eksempler på, hvordan virkeligheden bag murene på et plejehjem ser ud. Foto: Casper Dalhoff

En halvkvædet vise om, at hvis bare du vidste, hvad jeg ved, så ville du være enig med mig; den holder naturligvis ikke. Så når jeg i et interview giver udtryk for, at livet bag murene på landets plejehjem langtfra er så idyllisk, som nogle gerne vil gøre det til, så er det også rimeligt at bede om en uddybning.

Og jeg har sådan set også længe overvejet, hvordan jeg kan løfte sløret for virkeligheden bag murene, uden at det falder tilbage på det personale, som ikke har en chance for at dæmme op for problemerne, medmindre vi er mange flere til at tage os af de svageste borgere.

Den nøgne kvinde, som selv tager alt tøjet af, har brug for personale omkring sig hele tiden, hvis vi skal forhindre de uværdige situationer. Personalet skal have mulighed for at lære hende så godt at kende, at de måske formår at afkode hendes frustration. Har hun det for varmt? Bryder hun sig ikke om det tøj, hun har fået på? Vil hun gerne have et bad? Skal hun på toilettet? Søger hun opmærksomhed? Er hun træt? Er hun sulten? Har hun smerter? Vil hun bare gerne ha’ tøjet af – uagtet, at hun næppe er klar over, at hun nu bor et sted, der ikke er så privat som hendes tidligere hjem? Eller er der en helt 10. grund til hendes reaktion?

Det betyder, at der skal være faglært og kendt personale til stede hele tiden. Det betyder, at man skal have et tæt samarbejde med eventuelle pårørende, som måske kan hjælpe med at afkode eventuelle vaner, ønsker eller behov, så man måske på den lidt længere bane kan forebygge situationen.

Problemet er nemlig, at kvinden ikke længere selv kan fortælle, hvad hun har brug for. Forestil dig, at du ikke længere er i stand til på normal vis at udtrykke dine egne behov. Hvordan giver man så eksempelvis udtryk for smerter – herunder hvor smerterne kommer fra? Ondt i maven eller hovedpine skal jo ikke nødvendigvis behandles på samme måde. Værdig pleje og omsorg af mennesker, som ikke længere kan udtrykke egne behov, og som måske heller ikke længere forstår egne behov, forudsætter personale nok – i visse situationer svarende til mandsopdækning.

Hver eneste dag støder vi på mange variationer over det samme tema. Den demente mand, som er dybt ulykkelig, og som ikke forstår sig på, at han har brug for hjælp. Men han er klar over, at den er helt gal. Han kan ikke længere finde ud af at gå på toilettet. Forsøg med bleer er mislykket. Han tager dem ganske enkelt af. Det betyder, at han jævnligt befinder sig i en situation, hvor han har afføring ned ad benklæderne og sågar i skoene. Hans ansigtsudtryk viser tydeligt, at han er pinligt berørt over situationen, men samtidig vil han ikke hjælpes og besvarer forsøg på tilnærmelser med vrede. Sådan kan han gå rundt længe, inden han til sidst modvilligt og dybt skamfuld indvilliger i at få hjælp. I sådan en situation kan det være nødvendigt at arbejde hurtigt og effektivt og samtidig opføre sig, som om man nærmest ikke har opdaget, hvad man er beskæftiget med. Man taler om alt muligt andet og forsøger at aflede opmærksomheden.

Der kan gå flere måneder, før manden har så meget tillid til en eller flere medarbejdere, at han af sig selv begynder at opsøge hjælp. Det var en kæmpe sejr, den dag han første gang – om end midt i morgenmaden – kom og tog en medarbejders hånd og sagde: »Kom, lille pige. Du er ligeglad.« Det var stadig ubehageligt for ham, og det var sandsynligvis stadig svært for ham at forstå, hvorfor han havnede i denne situation. Men han havde erkendt, at han havde brug for hjælp, og han havde fået tillid til os. Forestil dig, at vi havde været nødt til at afvise ham, da han endelig turde vise os tillid. Forestil dig, at der ikke havde været et eneste kendt menneske på arbejde den dag. Og forestil dig frustrationen, hvis du var manden, der netop i denne stund var blevet afvist.

Forestil dig ...

Forestil dig, at du kommer ind i dagligstuen, og der møder du en dement kvinde, som sidder og spiser en glaskugle fra en juledekoration. Eller forestil dig, at du lige er ude for at hente mælk til aftensmaden. Du har dækket bordet i øvrigt. Da du kommer tilbage, har en dement kvinde taget en blomst op af en urtepotteskjuler og sat den på fadet med pålæg, og du har ikke umiddelbart adgang til nyt pålæg. Forestil dig, at du skal besøge en borger i eget hjem. Borgeren nægter at flytte på plejehjem, selv om huset er nedrivningsværdigt. Manden er sengeliggende og nægter at komme op.

Når du kommer for at hente bakken fra sengebordet, så konstaterer du, at der sidder en rotte og spiser resterne. Eller forestil dig, at en dement mand på et plejehjem nægter at betale for maden. I stedet handler han i det lokale supermarked, men han mistænker personalet for at stjæle hans indkøb. Så i stedet for at sætte maden i køleskabet, så gemmer han maden i klædeskabet – og glemmer den igen. Men du må ikke uden videre rydde ud i skabet; heller ikke selv om du har konstateret, at skabet vrimler med mider.

Det er muligt at forebygge de fleste af disse situationer, men det forudsætter, at der er ansat personale nok. Og ikke mindst, så forudsætter det, at vi får mulighed for at lære borgeren så godt at kende, at vi måske kan få skabt et tillidsfuldt forhold, hvor vi får mulighed for at hjælpe, alt til trods. Men vi er langt fra sådanne muligheder. Derfor er personalet tvunget til at trække på skuldrene. De ved, at det vil ske igen, mens de selv er nødt til at hjælpe de mange andre borgere, som også har brug for hjælp.

Men når skaden sker, så står hele systemet i kø for at udrede den enkelte ansattes troværdighed og prioriteringer, og det er netop den automatreaktion, som gør personalet tavse. For hver eneste gang de med udgangspunkt i deres egne erfaringer fortæller om belastende situationer, så skal de bevise noget, som ofte kun de selv og de berørte demente borgere har set. Eller de bliver tvunget til at trække deres påstande tilbage. Eller de skal stå på mål for, om de nu selv har prioriteret rigtigt. Og så står den pågældende medarbejder i øvrigt ofte yderst på vippen, næste gang der skal spares.

Uværdige situationer er normale

Endelig er det jo også sådan, at uværdige situationer let kan opstå, når mennesker mister kontrollen med vigtige legemsfunktioner. Og i dag er det kun de svagest fungerende ældre, som kommer på plejehjem. Så her er plejepersonalet vant til, at der opstår den slags situationer, som ganske vist ofte kunne være undgået, hvis der havde været så meget uddannet og erfarent personale, at de kunne have lavet en opsøgende og forebyggende indsats. Personalet tier også, fordi de uværdige situationer sker så ofte, at de ikke oplever dem som unormale.

Trods alt dette er det heldigvis sådan, at personalet fortæller om deres oplevelser i deres fagforening. For det betyder, at jeg i denne kronik kan beskrive nogle forhold, som vi bør forbedre.

Men skal det ske, så skal der flere ressourcer til i ældreplejen, så vi kan få mere uddannet og erfarent personale. Jeg afviser ikke, at nogle af ressourcerne kan findes i systemet, men rækker det ikke, så må vi alle sammen til lommerne, så vi kan sikre demente ældre og andre svage borgere et værdigt liv.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.