Kortsigtet vækst er en byrde for fremtidige generationer

Hvis regeringen dropper PSO-ordningen, skal den finde penge til at støtte omstillingen andre steder.

Artiklens øverste billede
Regeringen har allerede meldt ud, at man vil reducere antallet af kystnære vindmøller. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Flere virksomheder tænker miljømæssig og social bæredygtighed med i deres økonomiske bundlinje. Princippet er kendt som ”tripple bottom line”. I Danmark er der flere virksomheder, der arbejder med disse tre bundlinjer, og princippet kunne i større skala overføres til nationalstater i stedet for virksomheder. Den nuværende regerings politik skal tilsyneladende korrigere for, at den tidligere regering har sat social og miljømæssig ansvarlighed over økonomien, og derfor skal vi nu fokusere på de økonomiske aspekter.

Interessant er det, at diskussionen om elafgiften, den såkaldte PSO-afgift, kun bliver diskuteret fra et kortsigtet økonomisk perspektiv, selv om et flertal i Danmark ønsker sig en hurtigere, grøn omstilling og dermed en højere vægtning af den miljømæssige bæredygtighed. PSO-afgiften opkræves alle elforbrugere til at finansiere den grønne omstilling.

Pengene skal findes

Regeringen mener, at den nuværende afgift belaster danske virksomheder, og derfor vil regeringen lægge afgiften over på finansloven. I den forbindelse har klimaminister Lars Christian Lilleholt sagt, at en afskaffelse af PSO-afgiften ville være ”den største erhvervsskattelettelse nogensinde”.

Hvis regeringen dropper PSO-ordningen, skal den finde penge til at støtte omstillingen andre steder. Regeringen har allerede meldt ud, at man vil reducere antallet af kystnære vindmøller. Det forsinker den grønne omstilling, men sparer penge her og nu. Resten af pengene til omstillingen skal muligvis findes via en øget bundskat.

Flere dilemmaer

Hvis man holder princippet om at balancere økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i baghovedet, opstår der nogle dilemmaer med regeringens nye planer:

1. En omlægning fra afgift på elprisen til bundskat betyder, at den grønne omstilling betales af alle lønmodtagere frem for af elforbrugerne. Dermed øger man skatten på arbejde og sænker skatten på forbrug. Det betyder bl.a., at virksomheder slipper for at betale afgiften, hvilket giver virksomhederne et incitament til at forbruge mere el.

2. Hvis man reducerer støtten til flere vindmøller eller anden vedvarende energi, er det korrekt, at man har mindre udgifter her og nu. Men organisationer som VedvarendeEnergi og flere andre har fremlagt planer for, hvordan man med økonomisk støtte kan omstille samfundet både billigere og hurtigere til vedvarende energi. Danmark har i dag elpriser for virksomhederne, inkl. PSO-afgift, som ligger under gennemsnittet i EU.

3. Ifølge Klimarådet sker kun 5 pct. af værditilvæksten i Danmark i brancher, hvor udgiften til strøm udgør over 4 pct. af udgifterne. Hvis man tæller de tidligere dilemmaer med, kan man spørge, om man kan tale om langsigtet økonomisk bæredygtighed for alle danske virksomheder eller kun for nogle udvalgte virksomheder – som man i øvrigt nemt kan finde endnu en rabatordning til.

4. Desuden betyder en omlægning til finansloven, at udgifterne til den grønne omstilling bliver en post på statens budget, som står til forhandling hvert år. Investorer ved dermed ikke, hvor meget Danmark kommer til at støtte den grønne omstilling hvert år. Det er en usikkerhed, som kan afskrække investorer i at udvikle vedvarende energiprojekter.

Mangler en bundlinje

Regeringens reformplaner støtter måske vækst her og nu i de el-intensive virksomheder, men samtidig øges byrden for fremtidige generationer. Selvom man sætter fokus på økonomien, mangler der den langsigtede økonomiske bæredygtighed i regeringens planer. Desuden kræver ”tripple bottom line”-princippet en balancering af en økonomisk, miljømæssig og social bundlinje.

De nuværende PSO-planer om ”den største erhvervsskattelettelse nogensinde” mangler en miljømæssig og en social bundlinje.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.