Aarhus er en mangfoldig, spændende og dynamisk by

Artiklens øverste billede
Vi skal have flere bænke i Aarhus, som de har i Madrid, der er en smeltedigel af folkeslag. Foto: Francisco Seco/AP

Europæisk Kulturhovedstad er et initiativ, der blev lanceret af EU’s ministerråd tilbage i 1985, og formålet var at ”bidrage til at bringe EU’s befolkninger nærmere hinanden”.

Da Aarhus blev udnævnt til at skulle være Europæisk Kulturby i 2017, syntes jeg, at der var meget længe til, men tiden har det med at ile af sted, og nu er det faktisk allerede næste år.

Et utal af interessante ting vil sætte Aarhus på det kulturelle verdenskort og forhåbentlig medføre, at både udlændinge, danskere som helhed og aarhusianere i særdeleshed vil få øjnene op for den mangfoldighed, som Aarhus rummer. Aarhus er en by, hvor der altid er spændende dynamik, og eftersom vi også har virkelig mange mennesker med anden etnisk baggrund, afspejler det sig i vore butikker, restauranter og caféer, ligesom der er mulighed for at opdage og deltage i iransk nytår, tyrkiske festdage, mavedans og anderledes musik – for bare at nævne noget.

Det kunne være vidunderligt, hvis det, at Aarhus skal være kulturby, kunne bringe os alle tættere sammen, og man oftere ville se flere farver sammen på gader, bænke og til events.

Og nu har Eutopia set dagens lys i Gellerup. Den gamle Gellerupscene vil under kulturåret forvandle sig til ikke alene et spillested med en spændende teaterforestilling – som allerede har spillet to gange, og som vender tilbage under Eutopia International Festival i juli 2017 – men til en festival med fokus på europæisk multietnisk folkekultur og ikke nok med det, så vil man skabe en by under festivalen. Der kommer et torv, en agora, hvor der vil være teatre, møde- og spisesteder. En hel teltby vil rejse sig med telte i alle størrelser fra forskellige lande. Hvert telt vil have sin historie, sin oplevelse og sit møde. Fra eftermiddag til sen aften vil man kunne opleve events, såvel indendørs som udendørs – alt sammen på et højt internationalt plan.

En ny unik verden, hvor alt kan ske, vil udfolde sig for det formodentlig måbende, overraskede publikum, som også vil kunne opleve teaterstykket ”Mørkhed”.

Stykket foregår et sted i verden. I Europa. 20 kvinder mødes i et rum. En banegård? En platform? De er måske tilbageholdt af politiet? De er strandet. De er alle på vej et sted hen. Hjem fra en rejse. Ud på en rejse. På flugt. På eventyr. På vej mod kærligheden. På vej væk fra ensomheden. På flugt fra kærligheden. På flugt fra fattigdommen. På flugt fra vold. På flugt fra krig. På arbejde.

Kvinder i alle aldre, som kommer fra Risskov over Iran til forskellige arabiske lande. De spiller sig selv, eller de spiller en anden. Fælles for dem er, at de ikke er professionelle, men til gengæld kommer med deres egen historie i bagagen og på den måde skaber en ”fiktiv virkelighed”.

Brigitte Christensen har skabt stykket i samarbejde med kvinderne, for der er nemlig kun kvinder med i produktionen – som efter instruktørens mening skaber en særlig intimitet, fordi kvinder, uanset alder eller uanset hvor de kommer fra eller er på vej til, har en særlig evne til at skabe et rum sammen. Jeg synes, at det er sådan en fin pointe.

Hvis man sætter 10-20 kvinder sammen i et rum, vil der lynhurtigt opstå relationer på tværs af alt, og inden længe vil historier om fødsler, ægteskab, børn, utroskab, ensomhed eller det modsatte få kvinderne til at åbne sig mod hinanden, med hinanden.

Jeg er overbevidst om, at der hurtigt ville opstå ærlig snak, hvor hvis man gjorde det samme med mænd, ville de intime, svære og følelsesmæssige udmeldinger kunne ligge på et ret lille sted. Ikke kun dårligt – men anderledes. Mænd kan tale sammen længe uden at komme ind på børn, ægteskab eller det, der kan gøre ondt i livet.

Det bliver spændende, om Eutopia Festivalen kan lægge op til nye måder at være sammen på både for mænd og kvinder. Men især til, at vi kan være sammen på nye måder, hvor der er plads til alle i stedet for kun nogle af os, som vi desværre oplever i hverdagen – også i Aarhus.

Aarhus har så mange forskellige farver på paletten både med hensyn til kultur, men i allerhøjeste grad i forhold til mennesker. Som konferencieren siger i filmen ”Cabaret”: ”Leben und leben lassen”.

Det kunne være vidunderligt, hvis det, at Aarhus skal være kulturby, kunne bringe os alle tættere sammen, og man oftere ville se flere farver sammen på gader, bænke og til events.

Jeg kan huske fra et besøg i Madrid, som er en smeltedigel af folkeslag, at jeg så fire mennesker sidde og spise frokost på den samme bænk. De kendte tydeligvis ikke hinanden, de sad der bare. En hjemløs kvinde med gråt strithår, en elegant forretningsmand med en smart laptop, hvis forældre har været fra Afrika, en teenager med asiatiske rødder og en spansk mand i totalt tjekket designertøj. Sådan nogle bænke skal vi have flere af i Aarhus.

Måske kan Eutopia hjælpe til! Eutopia betyder nemlig ”et smukt sted”.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.