Når religion tager farve

Ole Flemming Nielsen blev 25/5 frikendt for racisme af landsretten efter at have sammenlignet islamisme med nazisme. Udfaldet skyldtes en teknikalitet, og sagen havde med den frifundnes egne ord forpestet hans liv i to et halvt år.

Hvordan kan man overhovedet blive tiltalt for racisme for at kritisere religion? Det skyldes, at den såkaldte racismeparagraf også omfatter religion, og så kan dens frelste fortalere ved hjælp af det klassiske associationstrick forvandle kritik af især én bestemt religion til racisme. Det følger af den bizarre logik, at man efterfølgende kan stemple religionskritikerne som racister og skubbe dem ud af den debat, man er i gang med at tabe.

Etiketten ”racist”, som hjemsøger de dømte, er lige så uforståelig for almindelige mennesker, som den er uretfærdig. Gennem retoriske tricks og moralisering formår parnasset at skabe en illusion af rimelighed omkring paragraffen, men i virkeligheden har kun en svag elite og dens åndsfattige hylekor behov for at moderere debatten ved hjælp af straffeloven.

Den såkaldte racismeparagraf skal fjernes. Ingen borger skal igen trækkes igennem årelange, nedbrydende sager, blot fordi de har ytret deres mening. Politiet og anklagemyndigheden skal fritages for paragraffens fristelse til at forfølge nemme domme for at opnå deres måltal. Religion skal tåle kritik. Kun ved at gøre debatten fri kan vi bryste os af at leve i et ægte liberalt demokrati. Husk på, at i en offentlig debat, hvor ordet er frit, vil sande racister dømme og udstille sig selv – helt uden mere eller mindre velment hjælp fra andre.