Højhuse – et problem for enhver by

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aarhus Kommune har sendt en plan for udvikling af høje huse i midtbyen i offentlig høring. I denne plan udlægges store områder imellem slagtehusområdet, filmbyen, rutebilstationen og Dokk1 som områder velegnet til højhuse.

Hvorfor man foreslår, at der skal opføres højhuse i et markant antal i dette område, er vanskeligt at forstå. Aarhus Kommune har tidligere udarbejdet en højhuspolitik som anbefalede, at man byggede de høje huse på de højeste steder. Langs højdedragene mod syd og nord. Det ville understrege byens landskabelige placering i en dalbund – langs Aarhus Å. Desværre skrev man ikke dengang, at højhuse i bymidten skulle forbydes. Man noterede sig blot, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne bygges højhuse.

Det er denne passus, som nu bruges til at gøre det muligt at opføre en såkaldt downtown stik imod tidligere intentioner og til skade for omgivelserne og for Aarhus.

Den dovne arkitekts svar

Det er ret underholdende at læse kommunens oplæg om den nye bydel. Det viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at indpasse højhuse i et bymiljø. Adskillige eksempler fra Aarhus bruges ligefrem som skræmmeeksempler. Der henvises ikke til gode realiserede eksempler. De findes ikke.

Højhuse er blevet moderne. Alle byer skal have et højhus. Aarhus skal helst have mange. I begrundelsen for at bygge højhuse nævner Aarhus Kommune i deres oplæg, at baggrunden er, »at der internationalt såvel som i mange danske byer har været en stigende interesse for at bygge markante huse, der bryder med byens traditionelle skala«.

Hvorfor skal man dog det? Det er da et uhyre tyndt argument og bestemt ikke særlig overvejet. Hvis man vil opnå noget særligt, skal man jo ikke gøre som alle andre.

Der er altså nogle, som prøver at bilde os ind, at højhuse er noget, som hører en storby til. Byfortætning kan dog gøres på mange intelligente måder. Lidt overdrevet kan man sige, at højhusene er den dovne arkitekts svar på fortætning. En nem måde at stable etagemeter oven på hinanden på.

Byens dna

I virkeligheden er tankegangen aldeles gammeldags og visionsløs. Investorerne, som jo kun er ude efter forrentning, ønsker alle noget unikt for at gøre sig bemærket. Arkitekterne hopper på vognen, de har jo også en forretning, de skal passe.

Jo højere, jo bedre, helst en snoet bygning, eller en rund, eller en med hul i. Det er trist at være vidne til denne konkurrence.

Skal der bygges højhuse, så byg dem dog i henhold til den oprindelige højhusplan: højt i terrænet og i yderkanten af byen.

Når Aarhus midtby skal udbygges, bør det jo ske i overensstemmelse med byens dna. Byen ved bugten, byen omkring åen og byen i dalbunden. Det handler om at finde den rigtige skala og bygge nutidigt med respekt for fortiden.

Det er ikke altid nødvendigt at bygge spektakulært. Arkitektur er i virkeligheden en stadig tilbygning til noget eksisterende, og så burde der i visse situationer være plads til både forsigtighed og ydmyghed. Desværre er det jo ikke just det, der præger nutidens arkitekturtendenser. Her drejer det sig meget om form, og omgivelserne bliver opfattet som et problem i stedet for at blive brugt som en positiv forudsætning.

Vi har heldigvis nogle gode eksempler på høje huse i Aarhus. Højhuset på Charlottehøj, bogtårnet og højhuset på Langenæs. Det kommende højhus på Randersvej ved vandtårnet ligger også fint. Man skal dog bemærke, at disse huse ikke er byhuse. De er enkeltstående huse, som er placeret i åbne områder. De dur ikke inde i en by.

Hvad er en by?

Og hvad er en by? Det er mennesket, som er grundlaget for en by. En by er et sted, hvor man arbejder, bor, handler og mødes. Mennesker i rum. Mennesker mødes og trives netop de steder, hvor der er rart at være, f.eks. i et smukt byrum med læ og med sol. Et sted, hvor man kan gå i butikker eller sætte sig på en café. At se på andre mennesker er jo en udbredt fornøjelse, og der er en utrolig masse psykologi forbundet med vores adfærd i en by.

De vigtigste rum i en by er ikke bygningernes rum, men rummet imellem bygningerne. Pladserne og torvene. Arkitekter og planlæggere kan ikke alene skabe en by, men de kan skabe rammerne for, at en by kan opstå og fungere med gode byrum. Omvendt kan de samme folk forhindre, at det vil opstå, og her udgør højhuset et virkeligt problem.

Højhuse er ikke byhuse. Højhuse skaber dårlige uderum. De kaster lange skygger og genererer en masse vind. Det er kun på arkitekternes lækre og ofte manipulerede salgstegninger, hvor der foregår et levende udeliv med servering og hygge omkring et højhus.

Det lader sig nemlig ikke gøre i virkeligheden. Samtidig har højhuse ligesom byhuse behov for en bagside til f.eks. forsyning, parkering, affald og brandtrapper. Men da der jo ingen bagside er på sådanne højhuse, resulterer det ofte i, at den underste etage bliver grim og afvisende, hvilket i dag kan opleves på næsten alle byens højhuse.

Det frie udsyn ødelægges

På trods af disse kendsgerninger fortsætter man med at ville bygge højhuse. Man tror, at man derved kan udvikle en bydel med innovation, kreativitet og folkeliv. Det er ikke muligt.

I en stor del af den pågældende bydel må der ikke bygges boliger pga. nærheden af industrien på havnen. Det betyder, at samtlige højhuse i sydhavnskvarteret bliver fyldt med kontorer. Da ingen kreative og innovative virksomheder kunne drømme om at placere sig i sådanne siloer, vil disse bygninger blive fyldt med advokater, revisorer og finansfolk. Ikke just et blomstrende og spændende indhold.

Samtidig vil de begrænse udsigten fra mange boliger i Aarhus, som i dag har frit udsyn over tagene til bugten og til Mols, ligesom det frie udsyn over byens tage fra f.eks. Trøjborg til skovene og kystlinjen mod syd vil blive ødelagt.

Det er jo påfaldende, at miljøerne i slagtehusområdet og på Mellemarmen berømmes for deres atmosfære og for deres tiltrækning af kreative iværksættere og nye virksomheder. Det burde derfor være indlysende, at den nye bydel imellem disse områder kunne udvikles som en tæt og relativt lav bebyggelse. Plads til store og små virksomheder, iværksættere, værksteder, parker, markeder, festivaler og andre kreative tiltag.

Så kunne man da tale om en fornyelse og en nytænkning, som kunne få gang i denne del af byen og give vores by endnu en attraktion.

Udskriv derfor en åben arkitektkonkurrence om, hvordan man kunne udvikle en sådan by. I menneskelig skala og med både torve og pladser. Byg op til i fem etager, som jo er karakteristisk for Aarhus, og giv bydelen en helt ny identitet.

Det ville være godt for Aarhus.